torsdag den 31. maj 2012

For 112 kroner blandet

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, var vi i en lokal genbrugsbutik igår. Emil fik mere eller mindre alt hvad han pegede på, da priserne jo heldigvis er lettere at overkomme end i BR. Det resulterede i en del legetøj; biler, spil og flippermaskine i træ.

Udover det var der også lidt genbrugsguld til mig, og jeg synes, jeg var rigtig heldig med mine fund; en fin bakke, to spil af ældre dato, men standen af spillene (ikke emballagen) er som ny og sidst men ikke mindst 20 eksemplarer af "Alt om Håndarbejde" fra henholdsvis 1977 og 1979 - jeg har allerede fundet flere modeller, der skal afprøves! Se lige nogle fantastiske billeder fra nogle af bladene.



Nu er min barsel slut, så på mandag starter en helt ny hverdag - det bliver nok noget af en omvæltning efter 10 måneder som hjemmegående husmor, men det skal nok blive godt.

6 kommentarer:

  1. sikke nogle fine fund, nadja elsker også når vi tager på "skattejagt" og hun bare kan shoppe igennem :)

    god vind med dit nye liv der venter dig på mandag

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også selv det er vildt hyggeligt og det er utroligt så meget man får for pengene - jeg håber jeg kan nå i en anden genbrugsbutik idag:-)

      Mange tak.

      Slet
  2. Hvor cool med de blade og opskrifter. Glæder mig til at se hvad du får ud af det :o)
    Rigtig god arbejdslyst på mandag. Det skal nok blive godt at komme i gang igen.
    Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er helt sikkert nogle gode mønstre i nogle af dem - andre er knap så interessante,m en jeg må lige nærlæse dem på et andet tidspunkt.

      Mange tak - jeg glæder mig faktisk til at komme i gang igen, men det bliver da også underligt at være væk fra Carla så mange timer.
      K.h.
      Christina

      Slet
  3. Rigtig lækker bakke :) Og tak for din kommentar på min blog den anden dag. Du havde helt ret i at jeg ikke havde fået tilmeldt mig som fast læser - af en eller anden grund var den glippet - men det er naturligvis ordnet nu :)
    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - måtteogså bare have den med hjem. Helt okay - du behøver jo ikke at være fast læser, men tænkte at det måske var en fejl når jeg kunne se at du linkede til min giveaway:-)
      Også god weekend til dig ovenpå en veloverstået eksamen.

      Slet