lørdag den 30. juni 2012

Jeg ser rødt!

Idag blogger jeg i rød: fine køb fra genbrugsbutikken, tapetrester, Carlas legetøj, fint stof med hjerter, Carlas rangle som hun fik af min bror og svigerinde, da hun blev født, frugtskålen, mine gamle frimærkealbums, tape, Emils perler, retro nederdel som jeg har arvet til Carla, elefant fra min mors barndom og Emils løve med rød kappe.


fredag den 29. juni 2012

Blomster fra IKEA

Som jeg viste i et tidligere indlæg har jeg (også) købt det fine blomstrede stof i IKEA - planen er at Carlas lænestol skal ombetrækkes med det, men jeg er endnu ikke nået til det projekt.

Til gengæld har jeg syet et par knickers til Carla - mønstret er fra Sy sejt børnetøj. Jeg har brugt et shorts-mønster, som jeg har forlænget og tilføjet rib forneden. Jeg overvejer om en matchende hat var en idé, så muligvis kommer det også på to do-listen.

God weekend.



torsdag den 28. juni 2012

Sus i skørterne

Selvom sommeren endnu ikke rigtig har indfundet sig, har jeg syet endnu en nederdel til Carla - denne er en halv sol syet af retro sengetøj og lilla ribkant. Jeg har masser af stof tilbage og overvejer også at lave en spencer eller en tunika. Jeg synes der er en stor tilfredsstillelse ved at sy af billigt genbrug:-)


onsdag den 27. juni 2012

Godnat og sov godt

Carla vokser og vokser og jeg skal have sorteret i hendes tøj - heldigvis har jeg syet lidt på forskud, hvis man kan kalde det det, men det er jo mest sådan noget som kjoler, bukser og buksedragter....nattøj havde jeg faktisk ikke overvejet, men det mangler vi, så nu blev der syet et par natbukser af en mørkebrun jersey-rest fra stof & stil - der var en fejl på stoffet, så jeg fik det næsten kastet i nakken, og man kunne nemt klippe udenom, så det er et par meget billige natbukser - så må man vel gerne shoppe lidt mere, ikk´?

Jeg skal lige tjekke hvad jeg har liggende, som egner sig til natbukser, for vi kan nok ikke klare den med to par.....det tyder på at jeg må en tur i stof & stil i nærmeste fremtid - det klager jeg så ikke over.


tirsdag den 26. juni 2012

Det er så yndigt at følges ad....

og efter en lille opfordring fra Eline, da jeg lavede dette indlæg, får I her lidt billeder fra vores bryllup, i anledning af at vi igår kunne fejre 7 års bryllupsdag.

Fra kjole til nederdel

Jeg ELSKER som bekendt genbrug - denne gang har jeg ikke shoppet genbrug, men jeg har fundet en (meget) gammel kjole, som ikke sidder helt som den burde på mig, og derfor har jeg klippet i skørtet og lavet en nederdel til Carla i stedet - super nemt og GRATIS!


mandag den 25. juni 2012

Blomster på min bryllupsdag

Og nej, det er ikke fordi jeg har fået en fin buket af min mand, selvom vi rent faktisk har 7 års bryllupsdag i dag! Han kan ikke nå det hele, når han går herhjemme og holder barsel:-)

Til gengæld er der blomster på den kjole, jeg har syet til Carla....masser af hvide blomster på grå baggrund - det er næsten samme mønster som denne, men som jeg skrev i indlægget, ville jeg lave en mere afdæmpet version - da jeg havde syet den grå model, var den trods alt FOR afdæmpet, så jeg skyndte mig at sætte en lille prikket sløjfe på og det hjalp - nu er den meget mere mig.






Orange

Farvelegen fortsætter og selvom jeg er lidt bagud, smider jeg lige lidt orange på:

Legetøj fra lego, Carlas første dukke i orange kjole (elsker dukken fra Haba og har også allerede købt dukke Souri), kaffekop fra Søstrene Grene, Emils kop, igangværende syprojekt, 3 fine bøger med orange print og Emils campingstol (og vi tager endda slet ikke på camping:-)).

Mere opbevaring

I min verden kan man aldrig få for meget opbevaring - måske er det et tegn på, at jeg har for mange ting. I dette tilfælde er opbevaringen ikke til mig, men derimod til Carla - 3 stofposer syet af gammelt sengetøj - de skal bruges til legetøj og hænge på knager på værelset. Jeg har også syet én til sommerhuset - denne gang i stoffet med det sorte får, som jeg også har syet sengetøj af.



søndag den 24. juni 2012

Natugler

Nu kan Carla sove med små lilla ugler på bukserne - stoffet er en rest fundet i stof og stil, og jeg mener det er økologisk bomuld. Mønstret har jeg selv lavet, og jeg er godt tilfreds med resultatet.

Jeg har udelukkende lavet mønstret, fordi jeg var doven og gerne ville undgå ydersømmen, og derfor måtte jeg lige i gang:-) Desuden har jeg lavet benene lidt smallere, da jeg synes det passer bedre til natbukser.


lørdag den 23. juni 2012

Gul

Inspireret af denne herlige blog, har jeg været rundt i huset og tage billeder af lidt gule indslag - jeg jeg kan se at andre har taget udfordringen op, og jeg synes det er en sjov idé. Det blev til lidt blandet gult; legetøjsfugl fra min mors barndom, kande fra min mormor, Carlas legetøj, gul ramme med egen tegning, hjemmelavet hus med gult tag, en af yndlingsbøgerne, eget maleri, lækre sko, søde badeænder og en trøje.

Der var masser af andet gult at vælge imellem....bl.a gult sengetøj, retroelefanter, Peter Pedal bog, børnenes tøj og mit eget (nogle af kjolerne har jeg vist her) , legetøj, stof, opbevaring osv.


Her er det på krea-fronten blevet til et par små-projekter; betræk til renseribøjler syet af sengetøj fra genbrugen og superheltekapper til Emils tøjdyr.




Igår var vi til sommerfest i Emils SFO - regnen stoppede heldigvis da festen gik i gang og vi havde nogle rigtig hyggelige timer. Der var hoppeborg, skydebod, flødebollekaster og boder der solgte forældrenes medbragte kager - blandt andet disse som vi havde med:

fredag den 22. juni 2012

Hjerter og masser af farver

For laaaaaaaaaang tid siden købte jeg dette stof hos Malika og Rosa uden noget bestemt formål, og det har egentlig bare ligget på hylden, men Carla vokser og vokser, så nu har jeg klippet en stak nyt, der bare skal køres igennem maskinen - det første blev disse bukser - total yndlingsmodel (mønstret er fra minikrea). Ribben er købt i genbrugen; 2 meter for kr. 5 - det er da helt okay.

God weekend.


torsdag den 21. juni 2012

Små retroblomster

Jeg kan godt mærke, at tiden til at sy er lidt mindre end da jeg havde barsel - ikke fordi jeg om dagen brugte mere tid på at sy, men dengang kunne jeg med bedre samvittighed plante mig foran symaskinen og overlade børnene til faderen, når han kom hjem - det gør jeg selvfølgelig ikke nu, men så må jeg jo bare være det mere effektiv om aftenen, når børnene er lagt i seng.

Jeg har længe været vild med buksedragten fra symagasinet 9/2011 og kan se at jeg ikke er den eneste i blogland, der har det sådan. Den er rigtig nem at sy og meget meget fin - og så elsker jeg jo bare det her stof fra Malika og Rosa.


onsdag den 20. juni 2012

Farven lilla

Som nogle af jer måske husker, havde jeg lige et lille uheld med at jeg kom til at klippe lidt for mange højre ben til Carlas bloomers = jeg måtte lave to ens par. Jeg endte dog med ikke at lave dem helt ens, så det ene par har fået noget andet stof bag på, for at der trods alt skulle være en lille forskel.

Det ene par har allerede været i brug (dog med strømpebukser under pga. den forsvundne sommer) og de er bare et hit og sidder godt på Carla. Jeg er godt tilfreds med dem og er positivt overrasket over hvad man kan få ud af et dynebetræk til kr. 20 fra genbrugen.


tirsdag den 19. juni 2012

Sten, saks, papir...

....eller i mit tilfælde nok nærmere lim, saks, papir. Jeg har nemlig lavet min første sættekasse og den skal hænges op på Carlas værelse - i sættekassen skal blandet andet bo en lille fugl sammen med en meget gammel elefant, men dem må I se en anden dag, for jeg har endnu ikke fået taget billede af dem.

I første omgang et billede af sættekassen inden den er taget i brug....den blev måske lidt for lilla, men da der er så mange farver på Carlas værelse efterhånden, synes jeg egentlig, det er meget godt, at den ikke blev så spraglet, som jeg først havde satset på.

Jeg har selvfølgelig købt en reserve, hvis nu Emil mente at han også burde have en - det mente han så og jeg regner med at lave den i weekenden....han har bestilt en grøn version og når man er en dreng på 5 år, er det vist lidt en anden stil end sommerfugle, bambi og engle.

mandag den 18. juni 2012

Masser af græs og mariehøns

Så fik jeg endelig syet noget af mit noget særprægede, men helt vidunderlige mariehøne-stof fra Malika & Rosa. En kjole til Carla i størrelse 80/86, så den er indtil videre for stor - jeg glæder mig til hun kan passe den og jeg er temmelig sikker på at hun ikke møder et barn i legestuen med en tilsvarende kjole:-)

Jeg har allerede klippet endnu en kjole i nogenlunde samme model (dog med mere vidde og længde på ærmet) men i noget mere afdæmpet stof.



Mere genbrug og lidt shopping

I sidste uge nåede jeg i 4 genbrugsbutikker - det er absolut ikke standard, da jeg ikke sådan lige kommer forbi nogen på vej til og fra arbejdet, men på grund af lidt fridage lykkedes det at passe det ind.

Denne gang var det i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Roskilde - en rigtig stor butik og meget velorganiseret, men desværre var der ikke lige så meget for mig.

Det blev til en lampe, en stofrest, en fin dug, der skal laves om til kjole eller andet til Carla og 3 Bjørn Wiinblad platter; august, oktober og december, da vores lille familie har fødselsdage i disse måneder. Jeg har dem allerede i sort, men synes også de er fine i denne farve.




Udover det blev det også til en tur i IKEA igen igen - jeg burde få mængderabat, så ofte som jeg shopper dér, hvor jeg købte det populære blomstrede stof (for anden gang) og en matchende bakke. Desuden købte jeg noget andet stof, som skal bruges til puder.


søndag den 17. juni 2012

Haremsbukser i ministørrelse

For lang tid siden købte jeg dette stof og egentlig havde jeg planer om en buksedragt, men nu synes jeg det egner sig bedre til et par bukser i stedet, så denne gang blev det til et par haremsbukser i str. Carla - det er ca. 74 cm og de passer hende helt perfekt. Det er samme model som denne og jeg skal vist lige lure i stofbunkerne og klippe et par mere.



lørdag den 16. juni 2012

Lækker giveaway x 2



Ja, det er altså ikke hos mig....endnu;-) (men det varer sikkert ikke længe, før jeg laver en igen).

Har I set denne lækre giveaway hos Pernille? Pernilles blog er fyldt med alle mulige fine indlæg og hun er bl.a. rigtig god til at hækle og lege med tapet.


Jeg ønsker mig brændende sådan en kurv, men vinder jeg den ikke her, så har jeg heldigvis chancen igen hos denne Pernille. Det er jo heldigt for sådan en som mig, der endnu ikke har lært at hækle, at der findes sådan nogle dygtige bloggere....når I alligevel er inde og kigge på denne blog, så synes jeg at I skal tjekke Pernilles første blogindlæg, der viser den sødeste kodragt:-) Pernille kan så vidt jeg kan se sy det meste; de lækreste t-shirts, solhatte og seje drengebukser med retrolommer...med andre ord - masser af inspiration.

Op, op, op eller up

Jeg er vild med bogstaver, men vi havde faktisk ikke nogle,så det besluttede jeg, at der skulle laves om på, og nu ser der sådan ud over vores trappe. Disse bogstaver er købt på Trendsales (jeg har selv malet dem), men man kan jo købe dem andre steder, og næste gang har jeg planer om at bestille dem lige her. Jette laver sådan nogle flotte bogstaver, og hjemme hos os, er der helt sikkert plads til flere!

fredag den 15. juni 2012

Retro i små stykker

Jeg er ret pjattet med børnestof og da Line lagde nogle stofpakker på bloggen, skyndte jeg mig at slå til. Her kan I se hvad jeg har købt - nogle af stykkerne har jeg flere af. Synes der er så meget fint imellem, og nu har jeg helt sikkert nok til et barnevognstæppe til Carla - så er det bare om jeg nænner at klippe i det, men det er jo lidt fjollet bare at have det liggende på hylden til evig tid.




Genbrugsfund og gaver

Carla har fået en gave - jeg er nemlig ikke den eneste i familien, der er pjattet med at gå i genbrugsbutikker - min mor kommer der også jævnligt, og denne gang var hun heldig at spotte noget til Carla. Bukserne er i det fineste stof, og jeg kan rigtig godt lide denne model, og blusen er i fantastisk stand - det ser ud som om, den aldrig har været brugt.

Det er altså lækkert med en mor, der kommer med sådan nogle gode gaver - helt uden anledning.

torsdag den 14. juni 2012

Flere prikker og blomster

Jeg synes man ser så mange søde veste i blogland. Nu har jeg også forsøgt mig, men denne er lidt anderledes og er baseret på et mønster fra Symagasinet - oprindeligt er vesten ikke vendbar, men jeg har valgt at lave den lidt om, så min version har blomster på den ene side, prikker på den anden side og så er der sat brunt kantbånd på. Jeg prøvede med andre farver kantbånd, men det der passede bedst til begge sider var brunt eller lilla, selvom jeg også tror, den havde været fin med limegrøn.

Vesten er lavet i str. 1 år (mønstret er fra str. 2 år, så jeg har lavet min egen version, men grundlæggende er det Symagasinets model). Igen er stoffet fra Malika og Rosa:-)

onsdag den 13. juni 2012

Genbrug, post og ballet

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, var jeg på genbrugsrov igår. Jeg var i tre genbrugsbutikker i Roskilde; Red barnet i Allehelgensgade - en rigtig pæn butik, som kun forhandler genbrug til børn. Jeg fandt lidt legetøj, et babydynebetræk i flonel og et juniordynebetræk. Som sagt en pæn butik, men dyrere end de genbrugsbutikker, jeg normalt kommer i. Derefter en tur i Røde Kors´ genbrugsbutik i Roskilde - intet at komme efter. Så videre til Kirkens Genbrug hvor jeg fandt et pudebetræk (ikke noget rigtig fund, men jeg finder på noget) og desuden 3 rigtig fine puslespil og nogle frimærker.



Det lyder måske underligt at købe frimærker i en grnbrugsbutik, når man ikke samler på frimærker (og det gør jeg ikke), men se hvad jeg skulle bruge dem til - det er ikke sidste gang, jeg har leget med frimærker.


tirsdag den 12. juni 2012

Flere fund fra loftet

Jeg har tidligere skrevet om hvor heldig jeg var i forbindelse med at et loft skulle tømmes - det kan du læse om her og her. Der var lidt flere fund, som jeg nu er den heldige ejer af - en hjemmesyet slå-om-nederdel og en hjemmesyet kjole. Skønne modeller i det fineste stof, så jeg glæder mig til jeg en dag kan putte Carla i originalt 70´er-tøj, men det varer lige lidt, da jeg vil gætte på, at det er størrelse 5-7 år. Idag har jeg været i 3 genbrugsbutikker - fandt lidt, men ikke det helt vilde - Jeg satser på at få taget billeder af det senere, så I kan se det i morgen.