Viser opslag med etiketten Elsebeth Gynther. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Elsebeth Gynther. Vis alle opslag

tirsdag den 14. august 2012

Tøseversion af EG-skjorte

Så blev det vores tur til første skoledag - Emil elskede det og ville gerne være blevet længere - vi kunne jo heldigvis glæde ham med at han skal afsted igen i morgen.

Som jeg nævnte i dette indlæg, var jeg ikke vildt begejstret for pasformen på den originale Elsebeth Gynther skjorte - den var lidt for telt-agtig til Carla, så derfor har jeg nu lavet min helt egen tøse-version af mønstret (som mange EG-elskere sikkert vil hade, da det nok er for langt fra originalen;-)).

Jeg har lavet den længere, så den er blevet til en tunika, jeg har givet den vidde forneden, og så har jeg sat elastik i ærmerne - denne model passer meget bedre til Carla. Egentlig ville jeg gerne tilføje en knap ved slidsen, men Carla spiser ALT, hvad hun kan få fat i, og det var endda lykkedes hende at pille knappen af en bukselomme, så den sad hun længe og tyggede på.

Stoffet er fra den store stofbunke fra naboen og det er simpelthen så blødt og lækkert.



søndag den 12. august 2012

Skjorte...nu med riskiks

Jeg har prøvet et nyt mønster - det meget anvendte skjortemønster fra Elsebeth Gynther og jeg synes først og fremmest at den er meget nem at sy. Som den skarpe læser kan se, er den allerede i brug for der sidder rester af riskiks, men jeg syntes at Carla lige skulle prøve den på, inden jeg klippede flere, og hun var ikke så ivrig efter at få den af igen, og derfor var den på da hun spiste (og jeg havde ikke nået at tage billede af den).

Jeg er lidt i tvivl om pasformen til Carla - måske er den meget sød til et par leggings, men jeg synes den virkede lidt for voldsom sammen med de ballonbukser Carla havde på idag. Jeg kan helt sikkert godt lide idéen med en slids ned i halsudskæringen, så det skal prøves igen.

Stoffet er et dynebetræk fra den lokale genbrug.