onsdag den 31. juli 2013

Jeg tegner

Jeg har længe haft lyst til at tegne på porcelæn, men det er aldrig blevet til noget. Nu har vi ferie og derfor lidt mere tid, så jeg har købt billig porcelæn i genbrugsbutikkerne og tuscher hos Panduro.

Jeg synes faktisk det var svært at tegne på koppen, og det generer mig at det ikke er helt sort - altså ensartet, når man farver et helt felt. Den næste skal nok bare have noget mønster - så gør det ikke lige så meget at man ikke rammer så præcist:-)

Min lille discount-version af en kagetallerken er jeg til gengæld glad for, og jeg har to mere, der skal tegnes på. Nu håber jeg bare det holder.



tirsdag den 30. juli 2013

Fine fugle

Carla har virkelig brug for flere shorts (synes jeg;-), så jeg fik lige syet disse til hende - de er dejlige luftige, da jeg ikke har sat hverken rib eller elastik forneden - jeg ved ikke om det fungerer godt, men nu prøver vi det.

Ellers sker der ikke så meget kreativt her - tiden bliver ikke brugt ved symaskinen, men sammen med børnene og vi nyder ferien - den bedste sommerferie vi nogensinde har haft.



mandag den 29. juli 2013

Stof fra den anden side af jorden

Jeg har handlet hos søde Mirjam, som bor i New Zealand. Det er anden gang jeg køber stof af hende og IGEN er kvaliteten bare helt i top! Stoffet er så lækkert og det meste ser altså helt nyt ud, og jeg har svært ved at vælge en favorit:-)

Carla skal helt sikkert have en kjole med lyserøde retro-blomster, men resten af stoffet er ikke bestemt til noget specifikt projekt - jeg kunne bare ikke leve uden. 1000 tak for den virkelig gode service Mirjam - det er langt udover hvad man kan forvente, og jeg værdsætter det.







lørdag den 27. juli 2013

Stofindkøb i Sverige

Da vi var på ferie i Sverige fandt jeg en hyggelig stofbutik i nabobyen. Jeg nåede faktisk at besøge den to gange, da jeg fortrød, at jeg ikke havde købt lidt mere.

Eva, som har butikken, har også netbutik, så hvis I heller ikke kan leve uden det fine stof, kan I finde hendes butik Textil och Design lige her. De fire øverste er strækstof og det på det nederste billede er fast stof.






fredag den 26. juli 2013

Anmeldelse og giveaway af CEWE fotobog

Jeg er blevet kontaktet mht. om jeg havde lyst til at glæde en af mine læsere med en CEWE fotobog, og det ville jeg selvfølgelig meget gerne.

I den forbindelse har jeg selv testet CEWE FOTOBOG stor i panoramaformat, hardcover, digitaltryk, 26 sider, som findes lige her på CEWE´s hjemmeside. Jeg har valgt et meget enkelt layout til min bog, men der er masser af muligheder for baggrunde, rammer og cliparts og kan man ikke finde én man kan lide (det ville undre mig, hvis det var tilfældet), er det muligt at lave sit eget design.

Programmet er nemt og hurtigt at bruge - man kan f.eks. anvende CEWE fotobogassistent, som placerer de udvalgte billeder, hvorefter man redigerer i rækkefølgen, hvis man ønsker det anderledes. Billederne tilpasses let og enkelt, hvis man ønsker at udfylde hele siden, som jeg har gjort. Leveringstiden er også i top; jeg bestilte fredag aften og modtog bogen med posten onsdag.

Kvaliteten er upåklagelig og min oplevelse er at man modtager et lækkert produkt med god farvegengivelse.

Hurtigt, nemt og god kvalitet så jeg er 100% tilfreds med min CEWE fotobog.

Nu har du mulighed for at vinde en lignende fotobog til en værdi af kr. 299,95. Reglerne er som følger: du skal være fast læser via google friend connect eller bloglovin og smide en kommentar på indlægget her - alle deltager med et lod og vinderen trækkes den 2. august ca. kl. 21. Jeg håber I vil være med.








torsdag den 25. juli 2013

Sommerferie i Sverige

Jeg har ikke fået svaret på kommentarer i over to uger, og det skyldes at der er gået ferie i den - vi har været i sommerhuset i Sverige og kom hjem i går aftes.

Jeg elsker det sommerhus - der er masser af plads til forbedringer og vi har en ønskeliste over fremtidige projekter men med mindre vi vinder i lotto og får uanede mængder af tid, må det komme lidt i etaper - vi har lige fået skiftet de fleste vinduer, og det næste projekt er at spartle og tapetsere den lille gæstehytte. Her kan I se hvordan der ser ud nu.


Vores entre




Vores soveværelse



Emils værelse


Carlas værelse (der er en åbning imellem soveværelset og hendes værelse, som vi vil lukke til)




Stue og køkken





 
Badeværelse
 

 


onsdag den 24. juli 2013

Debut med jersey-shorts

Nu har jeg syet Carlas første par shorts i jersey - jeg synes faktisk resultatet er ganske hæderligt, men næste gang laver jeg benene lidt smallere.

Jeg er vild med farverne i dette stof, som er købt hos Stof og Stuff. Desuden er der lidt Yvonne over det, og det passer perfekt til Carla, som er en bestemt lille dame:-)



tirsdag den 23. juli 2013

Fra nederdel til kjole

Jeg nåede ikke at få vist jer denne kjole, da jeg havde genbrugstema på bloggen.

Det er min gamle nederdel, som egentlig aldrig har siddet rigtig godt på mig, så den har mest ligget i skabet. Nu er den lavet om til en kjole lavet efter minikreas mønster på tunika og den er så fin til
 Carla. Kjolen har foer, da stoffet er lidt gennemsigtigt, og ærmestoffet er købt hos Stofdillen.





Sådan så den ud før.

mandag den 22. juli 2013

Jeg fortsætter i samme rille

Jeg beklager, men de undertrøjekjoler er bare gode, når det er så varmt, så jeg har lavet en til.

Denne hvide undertrøjer havde lidt pletter, så egentlig var den kasseret, men så satte jeg strygestof på, og så kunne den pludselig godt bruges alligevel. Det gik til gengæld ikke helt godt med strygestoffet, så det sidder ikke så pænt, som det plejer: jeg læste fornylig at for at få det til at fæstne ekstra godt, skal man lige stryge lidt på bagsiden og det var det der gik galt for mig - jeg tror det blev for varmt. Men vi lever med skønhedsfejlene.....Hjertet er altså ikke helt så skrapt i farven i virkeligheden, men jeg kan ikke gengive det korrekt på billedet.

Det smukke blomstrede stof er fra Anja med bloggen Boselade.