Det her tæppe har ligget i sykurven siden jeg havde restetema på bloggen, så det var helt sikkert på tide at få det færdigt.
Tæppet er syet af retro børnestoffer blandet med lidt nyt. På bagsiden er der fleece - eller det vil sige, det er det dér polyester-noget, hvor et tæppe fra Jysk koster kr. 15 (jeg gad ikke at stå i kø i IKEA, selvom jeg godt ved at jeg kunne have sparet kr. 6 eller sådan noget;-)), men det generer ikke Carla - tæppet blev indviet på sofaen i går aftes, da vi så Frost, og hun er meget glad for det, så jeg har lovet at sy et tæppe, hun kan have i sommerhuset.