søndag den 30. september 2012

Lidt genbrugsguld og en fin bøjle

I weekenden var jeg som nævnt alene hjemme med ungerne, men heldigvis kan Emil, ligesom jeg, godt lide en tur i genbrugsbutikken, så efter en hurtig tur på biblioteket, fik vi shoppet lidt i den lokale genbrug - Emil fandt en del legetøj og købte også et fint smykkeskrin til Carla - er han ikke kær?!

Det var også lidt til mig; en gul dug, to dynebetræk ot en pudebetræk. Jeg forestiller mig at det med de små brune blomster bl.a. skal bruges som foer i bukser til Carla. Den gule dug er ret kraftig, men jeg vil forsøge at bruge den til en kjole eller nederdel til Carla.




Og se så hvad min søde mor havde købt til mig i Tiger-butikken; en fin bøjle beklædt med perler. Jeg synes den er rigtig sød.

lørdag den 29. september 2012

Tjek lige denne giveaway

Se hvad jeg lige var ved at misse, fordi jeg får brugt alt for lidt tid på at blogge! Man kan vinde lækre hårprodukter, og sådan noget kan man ikke få for meget af.

I kan stadig nå det, så tjek Kathrines blog:-)

fredag den 28. september 2012

Carla med grønne ugler

Lidt flere in action billeder af Carla. Ja, ja - der er en del billeder af Carla i den grønne buksedragt, men jeg kunne ikke vælge, da der bare var så meget krudt i hende den dag, så jeg tog ret mange billeder. Det ser ud som om man har det sjovt i den buksedragt....tømmer køkkenskabet og forsøger at spise emballagen på en brødblanding, piller fronten af fars højttaler og er egentlig bare ét stort smil:-)

Desuden natbukser med ugler (total yndlingsnatbukser), sommerfuglebukser i brug imens man lige træner med mors powerhoop (trist at Carla den dag tilbragte mere tid med den end jeg gjorde - ups!), vendbar vest som Carla ser ud til at beundre meget, sidst men ikke mindst den strikkede spencer som er en gave fra min mors besøgsvært - farven klæder Carla utrolig godt.

Kender I det at man bare er så taknemmelig for det liv man har? Selvom jeg har travlt på arbejdet, så når jeg stadig at nyde min dejlige familie, og jeg værsætter at jeg har så meget at være taknemmelig for - en mand, der er utrolig deltagende med børnene og simpelthen er verdens bedste far, nogle sunde og glade børn, der trives i deres hverdag, et arbejde jeg er meget glad for (til dels pga. en meget fleksibel chef, men også nogle spændende arbejdsopgaver), en mor der gang på gang stiller op og hjælper os når det brænder på - tak dejlige mut. Livet er fantastisk!

Bortset fra det vil jeg ønske jer en rigtig god weekend - jeg skal arbejde, men om aftenen skal jeg hygge mig med min dejlige familie (og lave en lille smule krea:-)).

torsdag den 27. september 2012

Tak-for-tålmodigheden-giveaway

Nu er det tid til endnu en giveaway....ikke at man har brug for en anledning, men alligevel...tak fordi I stadig lurer med og kommenterer, selvom jeg lige nu bruger alt for lidt tid på det kreative og blogland. Og bare rolig - jeg vender stærkt tilbage, når jeg lige får overstået den travle periode på arbejdet:-)

Denne giveaway består af 8 stykker stof; de mindste måler 50 x 50 cm og der er tale om nyt stof.



Skriv venligst i kommentarfeltet hvor mange lodder du deltager med (1 eller 5), og husk at skrive din mail-adresse, hvis den ikke er tilgængelig for mig andetsteds.

1 lod for fast læser
5 lodder for fast læser og link til giveaway´en med billede på din blog (brug gerne det øverste billede)

Vinderen trækkes den 17. oktober ca. kl. 21.

onsdag den 26. september 2012

Træ og maling

Så lykkedes det mig at få bare en lillebitte smule kreatid, og hvor var det bare dejligt! Det blev ikke til de store projekter, men jeg fik leget lidt med træperler, lædersnor og maling.

Halskæderne er pænere på, men jeg manglede en fotograf:-) Jeg fik lavet 3 halskæder og 6 par øreringe.  Skal have lavet endnu en halskæde og et par øreringe for disse ting er nemlig ikke til mig - de er til Elisabeth og ryger afsted med posten i morgen. Jeg håber tingene kan bruges.





tirsdag den 25. september 2012

En hilsen fra blogland

Idag da postkassen blev tømt, var der en stor kuvert til mig...kuverten var fra Christina og se lige hvad den gemte på.


Er de ikke bare sjove? Både Emil, Carla og jeg er pjattede med dem! En rigtig god idé som jeg sagtens kunne finde på at kopiere:-)

Den dejlige gave fik jeg fordi jeg havde lavet dette indlæg om Christinas blog - jeg havde nu ikke lavet det for at få fine gaver, men 1000 tak Christina - det var meget sødt og betænksomt af dig.

mandag den 24. september 2012

Bambi

Nøj hvor jeg savner at være kreativ, men jeg KAN simpelthen ikke få tid til det lige nu! Jeg indhenter det forsømte, når jeg er færdig med at lave budgetter....

Jeg elsker legetøj fra 70´erne - disse klodser legede jeg selv med som barn. Det er 6 klodspuslespil, som "bor" i en lille plastikkuffert. Heldigvis havde min mor gemt dem, og i fremtiden kan Carla få glæde af dem.




I skal også se det stykke stof, der lokkede mig i fordærv, da jeg ellers forsøgte mig med "brug-hvad-du-har" - I kan da godt forstå at jeg blev nødt til at købe det, ikk´? Stoffet er købt her.

søndag den 23. september 2012

Opbevaring til dulle-grej...

....som Christina kaldte det i et indlæg:-)

Sådan en fin makeup-pung ville jeg da også prøve at lave, og da Christina så også kom med en DIY var det ingen sag....det er et lille hurtigt projekt med et godt resultat. Nu har jeg klippet endnu en version, som skal blive til et penalhus til Emil.

I finder Christinas DIY lige her.

Nøj, hvor er jeg bare bagud med at blogge - jeg når slet ikke at læse alle de indlæg jeg gerne vil eller at kommentere....men sådan er det at være alenemor en hel weekend, samtidig med at man har en masse arbejde, der SKAL være færdigt. Til gengæld har jeg nået at hygge meget mere med ungerne end jeg havde turde håbe på....God søndag.






lørdag den 22. september 2012

Gult fra 70´erne

Jeg er generelt ret pjattet med legetøj fra 70´erne, så stor var glæden, da min kusine forærede mig en pose legetøj til sandkassen. Carla er endnu for lille til at synes det er sjovt, men jeg er sikker på, at det bliver et hit næste sommer.

Er det ikke fint?



fredag den 21. september 2012

Tak for hjælpen

Tak for jeres gode idéer med hensyn til at redde kjolen, som jeg fik i gave til Carla. Som jeg nævnte i dette indlæg, var halsudskæringen så lille, at Carla ikke kunne bruge den.

Nu er det fikset; zig zag stikning under halsribben samt langs slidsen bag på, derefter gang i saksen og så har jeg kantet med sort kantbånd med hvide prikker.

Jeg synes stadig kjolen er sød, og nu passer den ikke kun dukken men også Carla.


torsdag den 20. september 2012

To do - DONE!

Det viste sig at være en rigtig god idé at lægge en liste på bloggen over mine igangværende projekter, for se nu her:

Buksedragten er færdig, lilla haremsbukser er færdige, blomstrede bukser er færdige, hagesmække er færdige, betræk til lænsestol er færdig, Emils joggingbukser blev tryllet til shorts, Carlas gardiner er lagt op, og jeg fik endda også lavet sættekassen til Emil færdig.

Sykurven indeholder nu kun nogle halvfærdige risposer (SKAL lave dem færdige snart!) og 4 halvfærdige hagesmække af lapper...som jeg tror jeg får taget mig sammen til i weekenden.



onsdag den 19. september 2012

Mere smæk

Det er ikke fordi jeg tror at det mest interessante i verden er mine hagesmække, men det er nu engang det, jeg får lavet lige nu (jeg skal jo have afsluttet alle mine igangværende projekter:-)) - først 3 til dagplejen og så 2 mere til os selv - jeg er så glad for dem med ekstra længde.

Stoffet er udelukkende genbrug - me like:-) Den øverst til højre er lavet med stof som jeg vandt i en giveaway hos Christina og det samme gælder den nederst til venstre - fantastisk måde at genbruge på.


tirsdag den 18. september 2012

Bytte i blogland og lidt mere bolig

For noget tid siden havde Pernille en giveaway hvor man kunne blive den heldige ejer af en hængekurv. Sådan en ønskede jeg mig! MEGET! Så Pernille tilbød at lave en til mig (som jo STADIG ikke har lært at hækle....det er vist det dér med at prioritere) som en del af en byttehandel, hvor Pernille i stedet fik noget stof af mig.

Og se nu lige hvad JEG fik:

 
På billedet hænger den på Carlas værelse med lidt af hendes tøj i - det skal den ikke blive ved med. Den skal nemlig bruges til huer og vanter i vores entre, som ser sådan her ud
 




 
 
 

Brun buksedragt

Her er der dømt arbejdslejr de næste to-tre uger, så det er nok begrænset hvad jeg når af projekter, men nu er jeg trods alt ved at have bund i de igangværende projekter i sykurven, så det er dejligt.

Denne buksedragt har ligget LÆNGE i sykurven....utroligt at man nogle gange har så svært ved at få taget sig sammen, men nu lykkedes det og Carla er nu ejer af endnu en buksedragt. Og nej - den er ikke skæv;-) Jeg havde vist bare ikke fået hængt den ordentligt på bøjlen og opdagede det først bagefter....og var for doven til at tage nye billeder.

Mønstret er endnu engang fra Minikrea - denne gang har jeg syet smallere stropper og undladt løbegangen, men bare trukket elastik igennem. Stoffet er fra Stof & Stil - jeg burde have købt noget mere, for jeg synes det er rigtig fint.


mandag den 17. september 2012

"gratis" shorts

Min store Emil vokser og vokser, og de dér ben er blevet for lange til joggingbukserne. Selvom det er de billige fra h&m, generer det mig at kassere dem, når de kun er brugt to gange. I gang med saksen og lidt strygestof og vupti - et par ny shorts.


søndag den 16. september 2012

Lilla leopard

Jeg har tidligere syet haremsbukser til Carla efter mit eget mønster, og de klæder hende bare så godt, så nu har jeg syet endnu et par, men denne gang har jeg sat elastik i benene i stedet for rib - begge dele fungerer fint, så det er udelukkende for variationens skyld.

Jeg er vild med dette stof og synes i det hele taget stadig dyreprint er et hit. Modellen kræver næsten et in action billede, men det har I tilgode.

lørdag den 15. september 2012

Emil og indianerne

Okay, jeg ved godt at det er lææææænge siden at jeg talte om en sættekasse til Emil, og det er jo faktisk ikke fordi sådan et projekt tager særlig lang tid, men her kommer så alle mine (dårlige) undskyldninger:

Emil ville have en grøn sættekasse....jeg malede den grøn...med pensel....3 gange.

Så fortrød Emil og ville hellere have en blå....så malede jeg den blå...med spraymaling - det tog jo ikke så lang tid, men hold nu op hvor den maling lugtede heftigt! Sættekassen har ligget i skuret i et par uger fordi jeg kunne lugte sættekassen, så snart den kom ind i huset. Nu er den lugtfri og forleden blev der sat papir i....indianere, dinosaurer, et billede af min dejlige dreng og lidt andet fint.


fredag den 14. september 2012

Blomster og masser af farver

Endnu et par bukser til Carla er røget igennem maskinen. Disse er lavet efter det nye mønster fra minikrea, og jeg troede egentlig, at denne model var for smal til min Carla som er en smule.....skal vi sige robust:-) Men de sidder overraskende godt og jeg vil sy nogle flere af denne slags.

Stoffet er fra Malika & Rosa og er så smukt - jeg kunne faktisk godt tænke mig en figursyet kjole til mig selv i det stof, men det projekt er liiiige ambitiøst nok endnu.

torsdag den 13. september 2012

Hjælp

Jeg er så heldig, at jeg har fået en gave (eller Carla har fået en gave). Gaven er fra min mors besøgsvært, som også gav Carla denne kjole. Jeg er jo pjattet med håndarbejde, og denne her kjole er bare SÅ fin, men vi har et problem - halsudskæringen er minimal....kan man på nogen måde gøre noget ved det (når man ikke kan strikke)? Eventuelt gøre åbningen i ryggen længere?


onsdag den 12. september 2012

Et lille hvil

Jeg har længe haft planer om at ombetrække en lænestol, som vi gav Emil i 1 års fødselsdagsgave....den var efterhånden ret slidt, og desuden har jeg aldrig været særlig begejstret for betrækket, men stolen er til gengæld rigtig god og blev brugt flittigt af Emil, da han var lille.

Nu forsøgte jeg mig så endelig med at sy et betræk - det skal lige rettes lidt til, men jeg synes trods alt at mit første forsøg er blevet ganske hæderligt. Synes det billige stof fra IKEA klæder stolen rigtig godt.

Før


Efter
 

tirsdag den 11. september 2012

Inspiration

Jeg elsker at finde en ny og inspirerende blog, og eftersom jeg stadig selv er ny i blogland, så er der for mit vedkommende masser at vælge imellem. Det er ikke så længe siden, jeg opdagede bloggen Stjernefrø, og jeg synes at Christina laver nogle virkelig gennemførte ting.

Jeg synes I skal tjekke hendes blog, og forhåbenlig synes I, at den er lige så inspirerende som jeg gør - jeg skal helt sikkert have afprøvet hendes DIY på makeuppunge.

Billederne har jeg snuppet fra Christina´s blog....og jeg HAR fået lov:-)

mandag den 10. september 2012

Hjemme hos Carla

Nu får I lov at se hvordan Carla bor....en blanding af nyt og gammelt. Det fine graffiti-billede er en dåbsgave fra en kollega og det er det første man ser, når man åbner døren. Som billederne viser, mener jeg at man allerede som 1-årig bør have fjernsyn på værelset:-) Ah okay - ikke helt, men dette var et vi fik foræret af naboen, så nu står det dér og er så grimt, at det vel nærmest er kitsch. Jeg synes ikke rigtig værelset kommer til sin ret på disse billeder, men I får da en idé om, hvordan det er.

Det ærgrer mig sådan, at jeg glemte at tage billeder af væggen til højre for sofaen, for ligesom Ellen Kathrine har undret sig over hvor tøjet er på børneværelserne i blogland, så kan jeg faktisk i nogle tilfælde undre mig over hvor legetøjet er henne - som I kan se, har vi en del af legetøjet fremme, andet opbevares i stofposer, der hænger på knager, kassen ved siden af sofaen er også fyldt med legetøj, og desuden er der en skabsvæg, der bruges til både tøj og legetøj.

EDIT: nu fik jeg tilføjet billede af skabsvæggen - som I kan se er der plads nok til både legetøj og tøj (indtil videre - hvis Carla bliver lige så glad for tøj som sin mor, er der overhovedet ikke plads nok!).

Af kreative indslag kan nævnes:

Amagerhylden, der er et genbrugsfund...oprindelig mørkebrun, men passer meget bedre til et børneværelse i den grønne farve.

Nøgleskabet, der efter maling og tapet bruges til Carlas hårpynt.

Dukkevognen er en original 70´er dukkevogn, der trængte til en kærlig hånd, og jeg syede desuden madras og sengetøj til den.

Bogkasserne er blevet malet og tapetseret.

Forsider fra pukbøger er blevet indrammet (inspireret af denne blog). Mine bøger er fundet i genbrugsbutikken.

Hjemmesyede stofposer og patchworktaske bruges til legetøjsopbevaring.

Sættekasse er malet og pyntet med fint papir.

De to puder som jeg tidligere har vist på bloggen. Bambipuden vandt jeg hos Heidi,og den passer perfekt i sofaen hos Carla.

Jeg har lagt mosaikker i vindueskarmen.