Viser opslag med etiketten inspiration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten inspiration. Vis alle opslag

lørdag den 4. august 2012

Inspiration og masser af blomster

Jeg bor på landet, og det er småt med butikker, men til gengæld har vi en enkel butik, der bare er så fin! Butikken hedder Blomsterstalden og er beliggende i Salløv imellem Køge og Roskilde.

Butikken byder på masser af lækre ting, en fantastisk duft af blomster og alt er opstillet, så man bliver meget inspireret af at gå rundt og lure. Det er i samme butik jeg købte disse fine krus, og som det fremgår af billederne, er der masser af andre ting, man har svært ved at leve uden.

Udover keramik, lysestager, lys, vaser, brugskunst og de skønneste buketter, kan man også købe diverse delikatesser. Som I kan se, kan man altid finde en værtindegave her....eller bare en gave til sig selv, og så vil jeg lige nævne at min brudebuket, som jeg viste her også er leveret af Blomsterstalden. Der er en hyggelig atmosfære i butikken og servicen er altid god.

Kommer I nogensinde på disse kanter, bør I helt sikkert besøge butikken - læs eventuelt mere på deres hjemmeside her

Dette er ikke et sponsoreret indlæg - jeg skriver udelukkende om Blomsterstalden, fordi jeg synes, der er så mange fine ting, at jeg vil dele det med jer.