Viser opslag med etiketten minikrea. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten minikrea. Vis alle opslag

onsdag den 25. november 2015

Giveaway i samarbejde med minikrea: sweat buks

 
Så snupper vi endnu en giveaway i samarbejde med minikrea. Denne gang kan du vinde det fine mønster på sweat buks. Mønstret indeholder størrelse 0 til 10 år og bukserne er meget nemme at sy.
 

 

Alle kan deltage ved at skrive en kommentar - husk at skrive din mail, så jeg kan få fat i dig hvis du er den heldige. Jeg trækker en vinder den 2. december.

tirsdag den 20. oktober 2015

Kids month - børnetøj: restekjole

Carla er stadig kjolepige, så det er ikke så ofte jeg kaster mig ud i bukser....leggings er godkendt, så derfor har jeg syet denne kjole af nogle rester (jeg skal jo have gjort plads på hylderne til nyt stof).

Stoffet er fra Stofdepotet og mønstret er minikreas raglan T-shirt - det sidder perfekt på Carla så jeg vender altid tilbage til det.





Og så har jeg en bekendelse.....jeg skal jo egentlig have brugt en masse stof fra hylderne, før jeg har plads til nyt, men i går kom jeg til at købe 9 meter stof. Men jeg har besluttet at så snart det er vasket, så skal saksen sættes i det:-)

Giveaway i samarbejde med minikrea: undertøjsmønster

Som lovet snupper vi endnu en giveaway i anledning af Kids month, og hvad passer bedre til ugens tema end et mønster?

Jeg er så heldig at minikrea har lyst til at forkæle en af mine læsere med det fine undertøjsmønster. Jeg har endnu ikke selv afprøvet det, men jeg glæder mig til at komme i gang - flere af minikreas andre mønstre står også på min ønskeseddel - jeg kan rigtig godt lide at man får flere størrelser på én gang og at mønstrene er nemme at variere.


Reglerne er som følger:

1 lod for fast læser.

5 lodder for fast læser og link til giveaway´en med billede på din blog eller facebook.

Skriv venligst i kommentarfeltet hvor mange lodder du deltager med (1 eller 5), og husk at skrive din mail-adresse, hvis den ikke er tilgængelig for mig andetsteds.

Jeg trækker en vinder den 27. oktober ca. kl. 21.

1000 tak til minikrea for at være så gavmild med at sponsere mønstre - jeg kan allerede nu afsløre at der kommer endnu en giveaway i samarbejde med minikrea, inden vi aflsutter Kids month.

mandag den 19. oktober 2015

Kids month - børnetøj: nattøj

Så kom vi til børnetøjet - det er jo mest det jeg syr, så nu er jeg på hjemmebane. Til gengæld er det ikke så tit, jeg viser nattøj på bloggen, for Carla er så varm, at hun aldrig sover med nattøj, men nu har hun bedt mig sy nattøj i meget lang tid, og det har jeg så gjort.

Buksemønstret har jeg selv lavet - blusemønstret er fra minikrea. Stoffet er fra Stofdepotet. Det hvide er SÅ lækkert. Heldigvis er Carla meget tilfreds, så det bliver vasket konstant, og derfor tænker jeg, at jeg hellere må sy et sæt mere.

Jeg har flere gange set, at folk har brugt en eller anden fin søm til oplægning (jeg bruger normalt tvillingenål), så det tænkte jeg, at jeg også ville prøve - ingen succes, men så er det afprøvet!

Husk at det er i aften jeg trækker en vinder af min giveaway - du kan stadig nå at deltage.




tirsdag den 29. september 2015

To do - ta da: lidt blandet....

Der er nu én dag tilbage af to do - ta da, og jeg tror ikke, jeg når det hele fra min liste. Jeg mangler stadig en kjole til Carla, men alt andet er færdigt......så hvis jeg er lidt effektiv, kan jeg sy den færdig i morgen, når jeg har hentet Carla fra gymnastik.

Der lå egentlig to t-shirts til reparation i sykurven, men den ene så altså så slidt ud, at den endte med at blive smidt ud.

Nå, men jeg lavede lige en slutspurt:

Kjole til mig selv; stof fra Stof 2000 og mønster fra bogen Kærlighed ved første sting. Jeg er ikke helt tilfreds - den er for stor i taljen selvom jeg har taget en del af i forhold til det oprindelige mønster, så den skal lige rettes til....igen.






På to do listen stod der 3 par shorts, men det ene par viste sig at være et par knickers - det kunne jeg jo ikke huske så mange måneder efter, at jeg havde klippet dem:-) Stof fra Stof & Stil og mønster fra minikrea (ballonbukser - som jeg bare har kortet af).




Reparation af sømmen på Emils hjemmesyede T-shirt (syet af Caspers gamle t-shirt).


Denne søde kjole har Carla arvet fra mine niecer, men jeg tror Sophie (yngste niece) har været lidt for kreativ og har fået tegnet lidt på kjolen - det er nu skjult bag en hæklet blomst (det er ikke mig, der pludselig har fået talent - min dygtige kusine har hæklet til mig).



Sidst men ikke mindst fik jeg færdiggjort de ternede shorts til Carla....jeg håber, at hun kan passe dem til næste sommer - ellers ryger de videre til en mindre model. Mønstret er mit eget, og de er syet af et babybetræk fra genbrugsbutikken.



onsdag den 23. september 2015

To do - ta da: lyserød kjoler med blomster

Endnu en kjole til Carla.....syet af dugen fra genbrugsbutikken - jeg har tidligere vist en nederdel syet af det samme stof og sidste år syede jeg knickers af dugen. 3 stykker tøj af en brugt dug - det koncept kan jeg godt lide.

Det stribede stof er fra Stofdepotet. Mønstret er fra minikrea - jeg har rynket halsudskæringen og tilføjet rib.




Nu ser min to do liste sådan ud

 Lilla nederdel
Kimono til mig
Skifte linning på rød nederdel
Løvekjole
Pink kjole med hjerte....jeg er ikke startet endnu
Tre par shorts til Carla (to par shorts er færdige)
Ternede shorts (mangler oplægning og taljeelastik)
Sommerkjole med lyserøde blomster
Lyserød kjole med glimmer
Lyserød nederdel med hvide blomster
Sy patchworktæppe færdigt til Carla

Reparationsbunken: jeg mangler at reparere to T-shirts og finde på en løsning til en kjole med en plet.

Så var der min måske´er: en kjole til mig selv - den er NÆSTEN færdig, så jeg håber jeg når at blive færdig i september, men det kræver at jeg skifter tråd på min overlocker:-)

Men jeg har en hel uge endnu, så hvis jeg laver et projekt om dagen, så lykkes det.

onsdag den 16. september 2015

Prikker

Der er stadig en del projekter i sykurven, så nu hvor jeg alligevel havde lyserød sytråd i overlockeren, fik jeg lige syet et par bukser og en lille bitte nederdel til Carla. Stoffet er en rigtig lækker isoli med blød bagside fra Stofdepotet.

Buksemønstret er ballonbukser fra minikrea. Nederdelen er bare et stykke stof med elastik i linningen.

Lige for tiden arbejder jeg rigtig meget, og derfor er det mest de hurtige projekter, der kommer igennem maskinerne, men i weekenden satser jeg på lidt mere sytid.






tirsdag den 15. september 2015

To do - ta da: lyserød kjole med glimmer

Denne her kjole er virkelig et hit hos Carla - glimmer OG lyserød....så bliver det ikke meget bedre, når man er 4 år.

Stoffet er fra Stofdepotet og mønstret er et blusemønster fra minikrea, hvor jeg bare har tilføjet et skørt.




mandag den 14. september 2015

To do - ta da: Lyserød nederdel med hvide blomster

Hold nu op hvor det kører - det er SÅ fedt, at der er kommet mere gang i blogland generelt, og så er jeg virkelig glad for, at I er så flittige til at kommentere - mange tak!

Endnu en ting kan streges på listen. Nederdelen er syet af en dug fra genbrugsbutikken, og jeg har også klippet en kjole til Carla i det samme stof. Jeg synes at printet er fint,  og så er jeg jo bare pjattet med det dér genbrug.

Nederdelen er helt enkel og med elastik i taljen. Jeg overvejede lidt lækre detaljer, men tænkte at det måske var meget godt med noget forholdsvis neutralt, da Carla selv finder tøj frem og indtil videre nok ikke skal gå efter at blive modeblogger - jeg siger jer, at hun er spraglet nogle gange!




Selvom der har været stille på bloggen længe, betyder det ikke at jeg slet ikke har syet - for eksempel har jeg syet denne tunika til Carla; stof fra Stofdepotet og mønster fra minikrea.



lørdag den 12. september 2015

To do - ta da: 1. par shorts

Når man kigger ud på vejret her lørdag formiddag, så virker det egentlig lidt fjollet, at jeg sidder og syer shorts til Carla, men nu var de jo klippet, før sommeren, men kom bare aldrig videre. Jeg satser på at Carla kan bruge dem med et par strømpebukser under.

Stoffet er købt hos Malika og Rosa og mønstret er baseret på minikreas ballonbukser.




I går bestilte jeg lidt nye mønstre (fra Onion) og jeg glæder mig til de kommer i næste uge - endnu en motivationsfaktor for at få ryddet ud i sykurven, så der er plads til noget nyt.

Nu går turen til Ros Torv - Emil skal have sine første fodboldstøvler, og jeg satser også på at der kommer lidt med hjem til mig. Og senere skal jeg helt sikkert sy.

God lørdag.

fredag den 11. september 2015

Flamingoer

Denne her stod jo ikke på min to do liste, men den lå klar i sykurven, så nu blev den lige kørt igennem maskinerne.

Stof fra Stofdepotet og mønster fra minikrea.






Og om lidt er det weekend og så skal der syes lidt mere; jeg har planer om at færdiggøre en kjole og en nederdel til Carla, og så kom jeg faktisk til at klippe tre nye ting til sykurven i går aftes. Jeg er kommet frem til, at enten skal jeg sælge ud af mit stof, eller også skal jeg sy i et lidt højere tempo, end jeg har gjort længe - stoffet fylder lige nu to reoler og fire flyttekasser, og det har vi egentlig ikke plads til.

Kan I anbefale et godt mønster på en hverdagskjole i faststof i voksenstørrelse? - HELST uden lynlås;-) Jeg har planer om at sy sweatshirt, trøje og kjoler til mig selv, når jeg er færdig med det, der allerede ligger i sykurven.