Viser opslag med etiketten mønstervægte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mønstervægte. Vis alle opslag

tirsdag den 31. juli 2012

Rester #7: mønstervægte

Jeg fortsætter med mine lapper. Denne gang har jeg brugt de lapper, der måler 6x6 centimeter ,og jeg har anvendt dem til at lave mønstervægte - jeg har fulgt denne diy, og det er et meget nemt projekt....lidt tidskrævende, da lukningen syes i hånden (hvis man gerne vil have nogle stykker - jeg har lavet flere end der ses på billedet), men samtidig et hyggeligt projekt. Jeg har fyldt mine med ris, men der er jo mange muligheder.

De er allerede testet, og jeg synes det er en genial idé!





Som tidligere nævnt er dette mit sidste indlæg om rester i denne omgang (jeg laver trods alt også andet:-)), men der er masser af muligheder med rester, som jeg gerne vil lave på et senere tidspunkt, for rester kan bruges til rigtig mange ting som for eksempel

legemad
diverse patchwork
lommer
nøglesnor
dukketøj
pixibogshylster
til sættekasser
små opbevaringsposer
suttesnor
guirlander
nålepude
nusseklud
små etuier (til f.eks. hæklenåle)
stofperler til halskæde (set i enten Burda eller Symagasinet)
kosmetikpung
stofterninger
taske til nintendo
små stofhjerter til ophæng (eller stofæg som påskepynt)
hårpynt (f.eks. hårbøjler eller pynt på spænder og hårelastikker)

og man kunne jo blive ved - skriv meget gerne jeres idéer i kommentarfeltet.

Udover de ting jeg allerede har vist på bloggen, er det blevet til et enkelt æble til Carla, små sløjfer og flere hagesmække ligesom denne.