Viser opslag med etiketten mulepose. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mulepose. Vis alle opslag

søndag den 18. oktober 2015

Kids month - accessories: mulepose

Jeg ved godt at mulepose ikke lyder lige så godt som tote bag, men pyt.

Muleposen er til Carla og skal bruges til at slæbe hendes regntøj, termotøj osv. til og fra børnehaven. Jeg har så lige fået at vide, at vi fremover også skal tage plastikkassen med skiftetøj med frem og tilbage fredag og mandag, og selvom muleposen er stor, er den altså ikke stor nok til det, men det går nok alligevel.

Mønstret er hjemmelavet og der er plads til forbedringer - jeg skulle have lavet remmene lidt længere for eksempel, og så er finishen ikke i top, dér hvor remmene er syet på, da min symaskine ikke kunne lide de mange lag stof. Jeg satser på at lave en forbedret version til mig selv i noget stof der ikke er lige så kraftigt.

Stoffet har jeg fået af min mors besøgsvært....dejligt med gavmilde mennesker.






mandag den 30. juli 2012

Rester #6: mulepose i miniformat

Jeg har næsten fået brugt alle lapper, der måler 9x9 centimeter. En del af dem er gået til denne lille taske, som skal bruges til at have Carlas legetøj i, når vi tager på beøg rundt omkring.

Tasken er lavet i en størrelse, så den både opfylder kravet om, at den kan indeholde lidt, men samtidig ikke større end at Carla selv vil kunne gå med den, når hun bliver en lillebitte smule større. Tasken har ternet foer...lavet af en rest fra et babydynebetræk (resten blev brugt til disse shorts)

I morgen viser jeg mit (indtil videre) sidste indlæg med anvendelse af rester, men jeg vil helt sikkert vende tilbage med flere idéer på et senere tidspunkt, da jeg synes, det har været rigtig sjovt og en god måde at få brugt stoffet på.

Er I gode til at få brugt jeres rester? Det kunne være sjovt at se, hvad I gør med jeres stofrester....