Viser opslag med etiketten Erik Kold. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Erik Kold. Vis alle opslag

søndag den 14. oktober 2012

Flere gaver

Forleden fik jeg fødselsdagsgave af min mor - hun er faktisk rigtig god til at købe til mig, og denne gang har hun klaret sig helt uden ønskeseddel, og jeg syntes hun har gjort det virkelig godt - den dejligste strikkjole i virkelig flotte efterårsfarver - jeg er vild med den!

Desuden havde hun også en ting med til mig fra hendes søde veninde, som også har foræret mig bøjlerne. Denne gang har jeg fået en grøn Erik Kold bøtte i rigtig fin stand - den skal op og stå sammen med de andre. Var det ikke bare sødt, at hun tænkte på mig, da hun fandt den?



mandag den 20. august 2012

Sådan bor vi....

Nu har jeg fået sat nogle af mine nyerhvervelser på plads - jeg mangler stadig at indvie en orange og en brun Erik Kold bøtte, men det kommer. Jeg er rigtig godt tilfreds, med dem jeg har taget i brug og synes de står og pynter så fint på hylden sammen med en gammel medova te-dåse, og ovenover står en gammel kaffedåse....begge dele er OGSÅ fra min mor.

Så nu debuterer jeg vel nærmest med en lille boligreportage - I denne omgang af vores køkken. Bemærk især de to sort/hvide billeder over vasken. Det er originale fotografier fra Caspers familie - billederne er ca 60 år gamle og utrolig stemningsfyldte.






torsdag den 16. august 2012

Kold og andre fine ting

Forleden havde vi besøg af min dejlige mor, og hun havde bare rigtig fine sager med til mig! Som i VIRKELIG fine.

Prøv lige at se engang; 3 Erik Kold dåser og to andre 70´er-bøtter....ih de er så smukke! Den lave orange med hjerter er da intet mindre end fantastisk. Jeg fik det næsten fysisk dårligt, da min mor fortalte at hun havde smidt smørbeholderen (Erik Kold) ud! Men til gengæld har hun givet mig alle de andre hun havde (selvom de faktisk var i brug hos hende - er man så ikke forkælet?;-)).

Udover det havde hun også 3 Wiinblad-vaser med, og jeg er endnu mere glad for dem end jeg havde forventet, for jeg synes de er rigtig smukke.

1000 tak mut - jeg ved jo at du smuglæser:-)

Nu skal der rykkes lidt rundt på hylderne i køkkenet, og jeg skal også finde et sted til vaserne - det ender vist med at der kommer lidt bolig-billeder på bloggen på et tidspunkt.