onsdag den 25. marts 2015

Forberedelse til påske

Jeg er gået i gang med lidt påskepynt og lidt værtindegaver - I kan se mere på Ikast Etiket.

Jeg har lavet vimpler i fine påskefarver - stoffet er købt på det blå marked i Haslev.




Jeg har lavet chokolader, marcipanæg og saltede mandler med lakrids. Glas fra Søstrene Grene og klistermærker fra Ikast Etiket.


Vi har også leget med fimo herhjemme, og det skal vi helt sikkert gøre igen.




Der er også syet små påskeharer - Carla er vild med dem og de to af dem bliver taget med i seng hver aften.



tirsdag den 17. marts 2015

En lyserød leopard

Carla er vild med lyserød, og jeg kan ikke påstå at jeg har præget hende i den retning, men  lyserød og lilla er det der hitter.

Derfor er hun også ret pjattet med denne nye tunika syet efter minikreas tunikamønster af stof fra Stofdepotet. Jeg har heldigvis købt rigeligt (det er sådan en tendens jeg har, når det kommer til stof;-)), så jeg satser på at lave en 50´er kjole til mig selv af stoffet.




søndag den 15. marts 2015

En af de bløde

En lille tunika til Carla syet af to velourrester fra Stof & Stil. Igen er det minikreas mønster (raglan).

Jeg prøver at få brugt mine rester - det skal jeg blive lidt bedre til.....der ER ikke plads til mere stof på hylderne og der står stof i tre kasser foran hylderne, som jeg havde planer om skulle tømmes, men nu har jeg lige fået leveret 33 meter fra Stofdepotet, som jeg skal også skal finde plads til - luksusproblem;-)

Jeg håber I har nydt weekenden lige så meget som jeg har - jeg har ikke været så kreativ som jeg havde håbet på, men jeg har lavet ny billedvæg i soveværelset, malet loft i gangen, malet en dør tre gange og vasket en masse tøj.....ikke vildt spændende ting, men det er dejligt, når det er gjort.




fredag den 13. marts 2015

Vinder af fotobog fra Onlinefotoservice.dk



Så er det tid til at finde en vinder af min giveaway i samarbejde med online fotoservice - dejligt at så mange havde lyst til at deltage.

Jeg har som sædvanlig brugt random org og den heldige vinder er evajj - tillykke:-) Jeg sender dig en mail i morgen, så du kan komme i gang med din fotobog.

Tak til alle der ville deltage. God weekend.

tirsdag den 10. marts 2015

Noget om strygemærker

Endnu engang har jeg kastet mig over minikreas raglanbluse-mønster - denne gang i kjoleversionen, som er en af mine favoritter til Carla.

Kjolen er syet af to stofrester; den fine pink (som har det lækre navn hindbær-sorbet) er en stofrest fra Stof & Stil. Det grå er også fra Stof & Stil - en rest fra da jeg syede en buksedragt til mig selv (ikke én der er blevet flittigt brugt - Carla siger endda at hun ikke kan lide den - hun er 3 år!).

Strygemærker.....vi ER bare ikke gode venner....der skulle egentlig have siddet en stjerne på denne kjole, men ingen af siderne ville klistre fast til stoffet.....til gengæld sad strygemærket vildt godt fast på papiret. Nå, men stjernen blev byttet ud med en elefant og Carla er glad. Jeg tvivler dog på at elefanten bliver siddende, men mindre jeg syer den fast, men kan man gøre det pænt? Tips og tricks modtages med kyshånd.



søndag den 8. marts 2015

Familien Ellemo 2014 og en giveaway

Som I nok har opdaget er jeg fan af fotobøger. Hvert år laver jeg en der viser lidt af hvad der er sket hos os i løbet af året. Jeg synes at en fotobog, giver nogle helt andre muligheder, end når man fremkalder sine billeder. Så da jeg blev spurgt om jeg ville teste et produkt fra onlinefotoservice sagde jeg selvfølgelig ja tak.

Jeg har valgt at lave en CEWE fotobog i panoramaformat, hardcover, men der er mange muligheder, så det er bare at vælge den man bedst kan lide. Programmet er nemt og enkelt at bruge - som regel bruger jeg den funktion der hedder foto-assistent, så billederne bliver placeret, og derefter redigerer jeg dette udkast. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet - lækker kvalitet og hurtig levering.



Søskendekærlighed.


Hygge ved sommerhuset og Skåne dyrepark.


Carlas 3-års fødselsdag og puttetid i sommerhuset.


Besøg hos farmor og fødselsdagsfejring af min dejlige Emil.

Det næste produkt jeg vil bestille er en fotokalender, så vi bedre kan holde styr på familiens planer - den sidste jeg bestilte, kan I se lige her.

Nu kan en af mine heldige læsere vinde en rabatkode til en CEWE fotobog fra  onlinefotoservice.dk til en værdi af kr. 400.


Reglerne er som følger: du skal være fast læser via google friend connect eller bloglovin og smide en kommentar på indlægget her - alle deltager med et lod og vinderen trækkes den 13. marts ca. kl. 18. Jeg håber I vil være med.