Denne bluse har ligget (alt for) længe i sykurven men forleden blev den endelig færdig....jeg glemte at tage billede af den inden den blev taget i brug, men nu er det klaret.
Det fine jersey med pindsvin er købt i Sverige og ribben er en billig rest fra en lokal håndarbejdsbutik - jeg er vild med lige præcis denne nuance af orange, som desværre ikke er særlig godt gengivet på billederne. Mønstret er igen igen fra minikrea (t-shirt med raglan-ærmer) - det passer bare Carla rigtig godt, og så er minikreas mønstre nemme og hurtige at gå til.
Jeg kan jo godt se at det havde været pænere at overlocke med orange tråd, men det ejer jeg ikke - jeg overvejer at udvide sortimentet, men tænker også, at jeg ikke er specielt begejstret for at tråde min overlocker, så spørgsmålet er om jeg får det brugt, hvis jeg køber flere farver tråd:-)
Rigtig sød bluse og dejlige farver :)
SvarSletHvor er den fin… Mht skift af tråd på overlocker, så lærte jeg et trick af Line/Marapytta. Du klipper tråene af der hvor de hænger op fra spolerne inden de går ned i maskinen, så tager du spolerne af, sætter nye på, binder den gamle og nye tråd sammen, løsner trådspændinger (løfter trykfoden) og trækker dem forsigtigt igennem maskine… Voila, så skal du bare tråde nålene og det er jo lige til at klare :-) Det er vigtigt det med trådspændingen… Håber det giver mening.
SvarSletSuper fint stof til super fin bluse:-)
SvarSletNøøøj hvor er det stof SKØNT :-D Det er en super fin bluse :-)
SvarSletJeg bruger samme metode til skift af tråd i overlock som Tanker fra Anker - når jeg en sjælden gang skifter tråden ;-) Jeg har en forklaring i min overlock manual, sig til hvis du gerne vil se den :-)
Mange hilsner,
Mette
Flott bluse - ribben passet godt til :)
SvarSletSkøn bluse - jeg er vild med netop den orange du gengiver på billedet :-) Har du forlænget mønstret? Jeg kender ikke det mønster fra minikrea.
SvarSletMht tråden kan du binde den gamle og den nye sammen og så trække trådene igennem maskinen, når der ikke er spænding på. Så plejer det kun at være de to ved nålene, der lige kan give lidt udfordring, men først ved nålen!
Jeg har forsøgt at udvide mit sortiment af farver men der findes ikke særlig mange farver!! Hm, i stof2000 havde de hvert fald ikke pink, men kun rød og heller ingen orange.
SvarSletHvor er den altså fin! Er vild med de pindsvin.
SvarSletJeg gør som de andre også siger med trådene, men jeg har kun sort og hvid. Jeg ved, at jeg ikke ville gide at skifte det hele tiden uanset hvad ;-)
Den er så flot, lækre farver :-)
SvarSlet