tirsdag den 12. november 2013

Hverdag

Inspireret af Ulla, har jeg lavet et indlæg, der beskriver vores hverdag - jeg har dog valgt at beskrive både en søndag og en mandag. Jeg er desværre ikke lige så flittig med kameraet som Ulla, da jeg ikke er så god til at tage kameraet med mig og min hverdag er knap så eksotisk, men temmelig almindelig - jeg håber alligevel at I vil læse med (selvom det er et langt indlæg).



Søndag

Carla står op kl. 6.45 - tidligere end hun plejer. Drengene sover videre imens Carla og jeg leger og kigger i legetøjskatalog og Carla fortæller om julemanden. Kl. 9 går vi op til drengene - Emil sover sjældent så længe, så jeg skal lige tjekke om han er okay (pylremor). Han spørger om vi ikke skal putte, så jeg hopper op i sengen til ham. Imens vi ligger og taler, leger Carla med biler på Emils værelse. Kl. 9.30 starter jeg vaskemaskinen og sørger for morgenmad til børnene og mig. Kl. 10 lægger jeg vasketøjet fra lørdag sammen, gør badeværelset rent, skifter håndklæder og sengetøj. Laver madplan for den følgende uge og skriver indkøbsseddel. Så finder jeg tøj frem til Emil, der skal til fødselsdag hos en klassekammerat og bagefter tager jeg billeder til et par blogindlæg. Kl. 11.30 laver Casper brunch til os og vi sidder og hygger. Vasker endnu en maskine tøj. Så skal Carlas flyverdragt findes frem og tasken til dagpleje bliver pakket, så det hele er klart mandag morgen. Kl 12.30 Carla er træt og vi smider os sammen på sofaen og ser Bamse og Kylling indtil Casper putter hende i barnevognen kl. 13.10. Kl. 13.25 følger Casper Emil til fødselsdag. Imens sorterer jeg ud i Emils tøj - det der er for svært gives enten til min nevø eller min venindes barnebarn. kl. 14 sætter jeg mig i sofaen med en bog efter jeg har startet vaskemaskinen endnu engang.Kl. 15 vågner Carka og får lidt eftermiddagsmad (frugt og vand).

Kl. 16 henter Casper Emil fra fødselsdag. Casper og Carla tgaer på besøg hos farmor og jeg lægger de nyvaskede håndklæder sammen, tager et par hovedpinepiller og sætter mig igen og læser. Spørger Emil om vi skal spille Matador, men han er træt og vil hellere se tv - kort efter kommer han dog ned og fortæller om fødselsdagen og kl. 16.45 går han hjem til en legekammerat. Imens Emil er væk sorterer jeg Carlas tøj og pakker det aflagte i en pose, som skal afleveres til naboen mandag. Kl. 17.30 Emil kommer hjem og leger på værelset. Kl. 18 kommer Casper og Carla hjem og vi spiser aftensmad. Bagefter leger børnene indtil Carla bliver træt og kravler op og putter hos sin far (total fars pige vi har!).

Kl. 19.10 putter Casper Carla. Emil og jeg spiller fiks og spiser clementiner indtil Casper putter ham kl. 19.45. Jeg ordner køkken og kl. 20 ser jeg Broen. Kl. 21 læser jeg de sidste 10 sidder i "Aldrig mere fri". Imens sidder Casper og reparerer computer for nogle af vores venner. Kl. 21.10...hvor begge børn burde sove....græder Carla og jeg da jeg kommer der op fortæller hun at hun "kom til" at tage bleen af. Den kommer på igen og hun lægges til at sove. Jeg finder tøj frem til Emil til om mandagen - jo mindre vi skal nå om morgenen jo bedre. Bagefter går jeg i gang med lidt krea. Starter desuden tørretumbleren med dagens sidste vasketøj og kl. 23 sætter jeg mig og læser i en ny bog imens Casper stadig kæmper med computeren. Kl. 23.30 går jeg i seng efter jeg har besvaret lidt arbejdsmails.

Mandag

Uret ringer kl. 6.45 - jeg er den første der står op...selvom jeg trækker den et kvarter. Jeg går i bad, smører Emils madpakke (nogle gange gør jeg det aftenen før), gør Emils morgenmad klar. Det er ikke hver dag Carla spiser morgenmad hjemme - nogle dage vil hun hellere vente til hun er i dagpleje. Jeg går op og finder tøj frem til Carla - det er Casper, der skifter hende og gør hende klar om morgenen. Kl. 7.45 kører Casper Emil i skole og Carla og jeg kører i dagpleje - nogle dage går vi, men idag er det KOLDT, og jeg skal videre til kontoret, så det passer mig fint at køre. Jeg er på kontoret kl. 8.25 - drikker morgenkaffe og spiser min morgenmad, imens jeg svarer på diverse mails. Den ene arbejdsopgave afløser den anden frem til kl. 12, hvor det er frokosttid - jeg bruger frokosten på private ærinder for at nå så meget som muligt: køber to par sko til Emil, ringer til vvs-mand, tagfirma, får bestilt tid hos hudlægen til fjernelse af hudkræft (helt harmløst) og bestiller 2 års undersøgelse til Carla. Arbejder videre til kl. 15.45 - jeg kører lidt tidligere i dag - ud og handle til resten af ugen. Jeg er hjemme kl. 17. Casper har imens hentet begge børn, Emil er taget hjem til en legekammerat. Casper pakker indkøb ud sammen med Carla, der bliver begejstret for alt hvad der hives op af posen, og jeg skifter fra de højhælede til mere praktiske sko og går ind til naboen og afleverer Carlas aflagte tøj, og naboen og jeg går en tur på ca. 7 kilometer. Da jeg kommer hjem har Emil besøg af 4 kammerater, den ene skal blive og spise, og de andre smutter hjem. Kl. 18.20 spiser vi, og kl. 19 bliver Emils kammerat sendt hjem. Så laver Emil og jeg lektier og Casper putter Carla. Da vi er færdige med lektierne træner vi lige hvordan man binder snørebånd, da det ene par nye sko ikke har velcrolukning som Emil ellers foretrækker - efter 5 minutter sidder den lige i skabet:-) Emil og jeg hygger med en kop te men idag er klokken blevet for mange til at vi kan spille kort eller kalaha, så vi sidder i stedet og taler indtil han bliver puttet. Jeg lægger vasketøjet fra søndag sammen, ordner køkken, smører Emils madpakke til tirsdag, ser lidt tv, arbejder en times tid og kl. 23.30 går jeg i seng.

Det er jo absolut ikke fordi, der er noget særligt ved vores hverdag, men jeg er rigtig glad for den - jeg håber, der er nogle af jer andre, der har lyst til at beskrive jeres hverdag - jeg vil nemlig rigtig gerne læse om det.







11 kommentarer:

  1. I har da glemt at give Carla aftensmad søndag, og hvad med jer selv? Haha. Skønt indlæg Christina, nu kan ingen da sige at du ikke laver noget derhjemme ;)

    SvarSlet
  2. Jeg har det ligesom både du og Dan Turell beskriver så fint. "Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen"
    Tak for et fint indblik i jeres verden

    SvarSlet
  3. Det lyder i mine øre som en helt alm. dejlig hverdag hvor der er plads til både det praktiske og det hyggelige.

    SvarSlet
  4. Jeg kan godt lide ar læse om jer andres hverdag (læste også Ullas indlæg). Det lyder som om i har en dejlig hverdag, hvor der trods travlhed også er tid til hygge. Jeg kan specielt godt lide at du har spille-drikke te-snakke hygge med Emil inden han skal sove. Det glæder jeg mig til jeg kan have med min dreng.

    På barsel med første barn er der ikke så meget hverdag her hos mig. Men jeg glæder mig til at se hvordan hverdagen bliver for os når vi begge to skal på arbejde om nogle måneder. Måske kan der også blive et blogindlæg ud af det :)

    Tak for et sneak Peer i jeres hverdag.

    SvarSlet
  5. Ja man når alligevel mange forskellige ting på et døgn. Vores hverdag er ikke så interessant, stille og rolig for det meste :)

    SvarSlet
  6. Så hyggelig å lese om hverdagen din. Jeg liker best å lese om hverdagen til folk som lever liv som likner på mitt eget, mennesker jeg kan relatere til. Tenker av og til på hvor lenge bloggene våre kommer til å få ligge på internett. Kanskje våre barn kan lese dem når de blir store og se hvordan hverdagen var da de var små :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en rigtig sjov tanke. Jeg håber at de kan få lov at ligge der længe:-)
      K.h.
      Christina

      Slet
  7. Sikke et skønt indlæg Christina. Og sikke et registreringsarbejde du har haft gang i. Dejligt med en god hverdag, hvor alle trives og der er tid til både det praktiske og stille hygge!
    God onsdag til jer : ) kh. Liv

    SvarSlet
  8. Mit nysgerrighedsgen gør, at jeg elsker den her slags blogindlæg - tak for kigget ind i jeres hverdag.

    SvarSlet
  9. Super indlæg - det er godt nok sjovt at læse hvordan andres hverdag ser ud. Måske jeg skulle prøve at lave et indlæg over vores hverdag.
    Hilsen Heidi

    SvarSlet
  10. Tak for jeres dejlige kommentarer - det er så hyggeligt at I vil læse med.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet