fredag den 16. august 2013

Det er en fase, det er en fase, det er en fase.....

Sådan siger jeg til mig selv næsten dagligt i øjeblikket! Så kunne man jo godt forestille sig at det var på grund af udfordringer med Carla på snart 2 år, men nej - det er faktisk vedrørende Emil på 6 år.

Jeg kan ikke påstå at han er provokerende eller fræk som sådan, men han skal stille spørgsmålstegn ved ALT (overdrivelse fremmer forståelsen) og nogle gange tenderer det plageri, og er der noget jeg ikke bryder mig om, så er det altså det!

Jeg ved jo godt at jeg ikke kan forvente at han hopper, hvis jeg siger hop, og det er heller ikke sådan jeg vil have det....han er heldigvis en klog og selvstændig dreng, og det er sikkert meget sundt at han har sin egen mening, men kender I ikke det at man bliver lidt træt af at skulle diskutere både det ene og det andet? Og når jeg siger at han skal gøre et eller andet, så skal han "bare lige" noget andet først.

Nå - jeg ved at vi ikke skal klage, for der har aldrig været nogle problemer med den dreng, og han er så sød og kærlig (selvom mor absolut ikke må kysse ham mere;-)), så vi skal vist bare lige have overstået denne lidt anstrengende periode.

Mon ikke han bare er en helt almindelig 6-årig med sin egen mening om tingene?

21 kommentarer:

  1. Han kan da vist ikke blive mere normal end han er.
    Og ja - det er en fase (som alting er). Det er mere et spørgsmål om, hvor lang tid fasen varer. Så du må væbne dig med tålmodighed - og en masse svar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har været SÅ tålmodig i denne uge:-)
      K.h.
      Christina

      Slet
  2. hehe.. ja det er en fase.. og den går over i en anden fase.. ;o)
    Herhjemme er Pi stoppet med at sige at hun lige skal....... Nu siger hun ja.. og så går hun ned og gør noget andet.. for når hun så bliver afsløret siger hun bare undskyld... og fortsætter... %¤#&#¤/#

    Jeg tror desværre at de faser fortsætter til de flytter hjemmefra ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. hahahaha - undskyld, men det lyder da sjovt! Altså ikke for jer. Børn er vist bare en udfordring men heldigvis også en stor glæde.
      K.h.
      Christina

      Slet
  3. Det er rigtig, den ene fase tager den anden. Victor 7½ kan altså også drive mig til vanvid til tider. Somme dage siger jeg simpelthen "ti nu stille" for jeg kan ikke rumme mere info om mountainbikes, BMX, Ninjago Lego osv osv

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi - vil du høre noget mor? ja Emil. Hihi - jeg kender det godt, men lad os værdsætte at de gider at dele alt muligt med os;-) Det går jo (desværre) nok over.
      K.h.
      Christina

      Slet
  4. den sætning kender jeg også.. siger den til mig selv ret ofte :-) God arbejdslyst med ham!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt med lidt opbakning:-) Og tak i lige måde mht. dine piger.
      K.h.
      Christina

      Slet
  5. mødrenes indvendige mantra! Hahahahaha....
    Men det ER en fase - og pludselig er den slut, og så starter en ny! Det er så fantastisk med de børn! : )
    Rigtig god weekend til jer. Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har jo ret Liv - det ER fantastisk med de børn. Det siger vi også til hinanden når vi sidder trætte i sofaen når børnene er puttet.
      K.h.
      Christina

      Slet
  6. puha følger dig. Min Emma er 6½. Hold op hvor kan taget lette her hjemme. Hun er tilgengæld flabet og svare igen. ruller med øjne og ignorer en med vilje. har altid en undskyldning for alt hun laver eller ikk lige gider lave.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og så slår Pernille ud med armene og kigger skråt på en og siger" hvad?" Irriterende gestus.....

      Slet
    2. Indtil videre synes jeg ikke Emil er provokerende - okay en sjælden gang. Men Emil skal bare lige noget andet, når vi beder ham om noget og til sidst gider man næsten ikke spørge pænt.
      K.h.
      Christina

      Slet
  7. Der er intet så spændende, som når vi forældre bliver udsat for børns MANGE faser... :0) Han glider snart over i den næste, og sådan fortsætter det, indtil du er der, hvor jeg er nu.... Med 3 stks. hjemmeboende teenies... Så siger jeg ikke mere, glæd dig, det er SÅ sjovt, berigende og udviklende... Og nogle dage har jeg lyst til at sætte dem til salg på ebay, dba osv.... Og jeg er næsten sikker på at mine unger har dage lige som dig: Det er bare en fase hun går igennem, det er bare en fase... ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha Heidi - der grinede jeg altså højt. Ja, de siger sikkert også bare at det er en fase.
      K.h.
      Christina

      Slet
  8. Har selv en teenager på 6 år... :) Og ja, vi har også "en fase"... Synes at det er svært at takle de situationer, når man også er presset på arbejde, og der er 1000 ting derhjemme, man skal ordne... Godt at man har en blog og krea-hobby, så kan man skifte tankerne en gang imellem ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig med dig - man trænger til et frirum...som en blog f.eks. Heldigvis har vi haft en rigtig god uge mht. Emil - jeg er nok blevet bedre til at sige at det er en fase og ikke lade mig irritere (lige så meget;-)) af hans adfærd.
      K.h.
      Christina

      Slet
  9. Skønt at høre om din store dreng. Det er altid godt at høre andre mødres erfaringer. Her er Thore heller ikke altid lige klar til at give en hjælpende hånd - eller bare rydde op efter sig selv fx. - han har en ret selektiv hørelse ;)

    God weekend!

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh det dér oprydning er også en udfordring hos os, men det er blevet meget bedre. Jeg har indført at lørdag formiddag SKAL der ryddes op på værelset og sådan har vi kørt i halvanden måned og det kører perfekt - han får det gjort og jeg lever med at det måske så ikke er så pænt i løbet af ugen. Nu arbejder vi så lige på hvor man smider skoene, når man kommer hjem:-)
      K.h.
      Christina

      Slet
  10. Det er jeres egen skyld fordi I kaldte ham Emil ;-)))
    Jeg tror såmænd han er ligesom alle andre børn i den alder. Det er en periode alle forældre skal igennem....for derefter at skulle igennem teenageårene... Hva'? Er jeg ingen trøst?! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi Mai-Britt - godt svar:-) Jo, det var faktisk en trøst....det hjælper altid når man ikke føler sig alene i verden.
      K.h.
      Christina

      Slet