Carla er vokset ud af sine natdragter og har nu kun to par natbukser, så jeg ville gerne sy lidt nyt til hende.
Til bukserne har jeg anvendt minikreas buks - 20302 og sat rib i talje og ben i stedet for elastik. Den del er jeg godt tilfreds med.
Så skulle jeg finde et blusemønster og det eneste jeg havde i den rigtige størrelse var Onions babysæt - 10009 og det var ingen succes. Originalmønstret har knaplukning på skulderen - det droppede jeg. Halsribben var MEGET for lang i forhold til blusen, så jeg måtte klippe 8 cm af og synes stadig den er lidt løs.....Jeg synes både blusen er bred og kort....jeg gjorde den derfor længere med et stykke rib forneden.....jeg tror bare jeg finder et andet mønster til næste gang - kan I anbefale et helt enkelt blusemønster (i str. 80/86)?
Stoffet er fra stof & stil - diverse opklip til kr. 30, og der er sådan lidt gammeldags undertrøje over kvaliteten - det kan jeg godt lide:-)
Hvor er det et int sæt. Du år godt nok lavet mange flotte ting.
SvarSletKan se at mine f-er forsvandt ud i intetheden. Men du forstår sikkert beskeden alligevel :-). God weekend.
SletJeg var helt med på hvad der stod:-) Tak for de pæne ord - det er så dejligt at få kommentarer.
SletK.h.
Christina
Jeg synes stof2000s Robin er godt til nattøj :-)
SvarSletOg fint lille sæt!
Det mønster må jeg have fat i - det ligner et fint basismønster og det kan man altid bruge:-)
SletK.h.
Christina
Ej jeg er da også helt vild med strukturen i det stof, det passer rigtig godt til nattøj:-)
SvarSletJeg vil også til at sy nattøj selv når Anker vokser ud af den størrelse han bruger nu, tror også at vi er ved at være klar til todelt!
Carla er en meget varm pige, så hvis hun har langærmet body på, skal hun kun have natbukser på om natten, så det er meget mere praktisk for os men to-delt. Jeg er vild med stoffet og skal ud og købe det i andre farver i løbet af ugen.
SletK.h.
Christina