lørdag den 9. juni 2012

Flet og jersey

Jeg har kastet mig ud i et projekt med at lave stof-flet inspireret af dette her, men tænkte at jeg hellere måtte starte i det små i betragtning af min manglende erfaring ved symaskinen. Projektet er en t.shirt hvor den nederste halvdel af bagstykket er flettet - jeg synes det ser fantastisk ud, at hele bagstykket er flettet, men den er lidt for bar til at jeg ville få den brugt.

Mønstret har jeg selv lavet - ganske almindelig t-shirt med bådudskæring og den er syet i viscose jersey - det var virkelig ikke en succes - tror ikke min symaskine kan lidt stoffet! Rent sy-teknisk er det en katastrofe, og der er helt sikkert nogle ting, jeg vil lave anderledes næste gang, men jeg synes effekten med flettet, er blevet som jeg gerne ville. Jeg tror lige jeg skal have en ribkant på forneden - evt. i en kontrast-farve. Jeg tror også det kunne se rigtig flot ud at flette i flere farver, så det er endnu et projekt på to do-listen. Prøv at forestille jer sort flet og at man lige smed et par stofstykker ind i koral eller neon-gul - det tror jeg ville være fint.

Og jeg vil lige gøre opmærksom på at blusen hænger skævt på det nederste billed - den ER ikke skæv:-)

Hvis man vil flette stof, kan jeg anbefale at læse Frejvalds DIY.


4 kommentarer:

  1. det ser flot ud og det ser ud til at der ligger noget arbejde bag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - ja, der er en del arbejde i det, men det gik væsentlig hurtigere end jeg havde forestillet mig - sikkert fordi jeg kun skulle flette den nederste halvdel:-)
      K.h.
      Christina

      Slet
  2. Hvor fint! Sejt at du gik i gang. Jeg er ved at lave kjoler med flet og så har jeg også i tankerne, at lave en sweatshirt i blandede farver. Det kan nemlig, som du også skriver, se rigtig fedt ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih tak:-) Ja, en kjole med flet må blive fantastisk. Jeg skal helt sikkert prøve det igen...måske grå med en enkel neon-farve på en oversize t-shirt.
      K.h.
      Christina

      Slet