mandag den 24. juni 2013

Update om den umulige kjole

Nu skal I se den lidt justerede version af min umulige kjole. Jeg pillede ærmerne af, tog 4 centimenter af bredden på overstykket, satte ærmerne på igen....denne gang med holdning;-) Jeg syede bare lidt rynketråd i og fik dem til at passe. Desuden har jeg gjort ærmerne kortere og lagt kjolen op.

Nu synes jeg selv den er ved at være hæderlig - den sidder stadig lidt mystisk på brysterne - jeg synes det ser ud som om jeg har fået en brystforstørrende operation, og det er der jo nok nogle, der vil synes er helt okay, men jeg klarer mig egentlig fint med det, jeg er udstyret med fra naturens side:-)

Jeg skal prøve at lave en version mere i noget mere egnet stof og så skal skørtet ikke være helt så stort. I må lige se bort fra hvor useriøse billederne er - det er Caspers skyld at de blev så fjollede, men jeg kan love jer, at vi havde det sjovt imens!

Noget helt andet....nu har jeg været på instagram i ca. en uge.....det er helt sikkert rigtig hyggeligt og dejligt tidsfordriv, så jeg bliver hængende, men det kan (set med mine øjne) slet ikke måle sig med en blog....der er masser af fine billeder, men den inspiration jeg får i blogland, er jeg endnu ikke støt på via instagram, så jeg bruger det egentlig mest som tidsfordriv, hvilket jo også er en god ting..

Hvis I gerne vil have jeg følger jer på instagram, må I meget gerne skrive en kommentar her med jeres brugernavn. Jeg hedder christinaellemo.






18 kommentarer:

  1. Den er da smuk - nu skal du bare finde det helt rigtige stof..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg har et dynebetræk der skal bruges til endnu en testversion - tror det kan blive godt.
      K.h.
      Christina

      Slet
  2. Nøj hvor er det en skøn skøn kjole!! Du ser simpelthen helt vidunderlig ud i den!!

    SvarSlet
  3. Den er da blevet super flot, er især vild med stoffet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - stoffet kostede 75 kr. for 5 meter hos Jysk.
      K.h.
      Christina

      Slet
  4. FLOT FLOT FLOT er du i den kjole.
    Og jeg er enig med dig, Instagram giver slet ike samme inspiration og dybde i indlæggene som blogs - det er nok heller ikke meningen, men jeg fortrækker stadig blogs, selv om også jeg er faldet i Instagram-fælden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du er enig! Og tak for de søde ord.
      K.h.
      Christina

      Slet
  5. Hold op det har hjulpet, og skide godt du hang i :-)
    Når du i aften får en "anmodning" på instagram fra naessmose, så er det mig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh tak:-) Jeg havde så store forventninger til den kjole, så jeg kunne ikke bare give op. Nu følger jeg også dig:-)
      K.h.
      Christina

      Slet
  6. Jeg synes nu, at kjolens ser flot ud - og du også! Men det er jo bare vigtigt, at man også selv føler sig godt tilpas. Jeg har set så mange flotte kjoler her i blogland med strut osv. og har også selv forsøgt mig med en rigtig kjole-model på et tidspunkt. Men det er bare som om, det ikke rigtig er mig. Så jeg holder mig til de helt enkle modeller.

    Mht. instragram, så har jeg det helt ligesom dig. Jeg synes ikke, det på nogen måde kan sidestilles med bloggen. Det er mere overfladisk - og som du skriver - i højere grad egnet som tidsfordriv. Jeg savner netop også det at kunne fordybe og fortabe sig i smukke billeder og tekster.. Grundigheden, og det at man kan se, når der virkelig er lagt hjerte og tanker bag et indlæg. Så, selvom jeg også er på instagram (margadusen) - så kan jeg nu stadig bedst li' bloggen! Kh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du er enig i mine betragtninger vedr. instagram:-) Jeg er normalt meget til strut (eller var, skulle jeg måske sige for + 8 kilo har ikke ligefrem gavnet), så jeg håber at jeg kan ende med et rigtig godt mønster.
      K.h.
      Christina

      Slet
  7. Wow, det er en forvandling der vil noget! Når man ser den tidligere version i lyset af denne her, så kan jeg jo godt se, at den slet ikke sad godt i forhold til nu, hvor kjolen er SÅ flot til dig. Og du er jo bare så smuk altså! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er jo så sød - mange tak. Jeg synes helt sikkert den er bedre. Hvis jeg får tid i løbet af ugen, skal der klippes en ny version og så må se om det lykkedes at få den til at sidde ordentligt.
      K.h.
      Christina

      Slet
  8. Hvor er du smuk i den kjole. Nu er den blevet rigtig god. Jeg glæder mig til at se næste udgave.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Christina:-) Jeg glæder mig til at prøve i noget lettere stof.
      K.h.
      Christina

      Slet