torsdag den 27. juni 2013

Noget om til- og fravalg

Ja, nu er det ikke det mindste kreativt, men jeg MÅ altså kommentere på denne klumme fra Politiken, som får lidt for meget ros nogle steder, i forhold til hvad jeg synes den fortjener, så nu spytter jeg min holdning ud her - MIN blog = MIN holdning;-)

Til dem der ikke har læst klummen (og heller ikke har planer om det), giver jeg lige et "lille" resume: Ditte Giese undrer sig over hvad kvinder i 30´erne har så travlt med at man på det nærmeste ikke kan lave en aftale med sine veninder, med mindre det gøres et halvt år i forvejen og nævner samtidig, at det er helt anderledes for mændene, som hun kan lave dag til dag aftaler med.

Udover det skriver hun følgende: "Relationer mellem mennesker skal helst skal være noget lystbetonet og højtprioriteret. Sætter vi barren for højt i det moderne kvindeliv, siden tiden bliver så knap? Selvfølgelig kan alle have travle perioder, men ingen kan jo holde til at leve ti år i undtagelsestilstand.

Selv er jeg begyndt at hænge ud med kvinder i 20’erne i stedet. De har masser af tid, vil hele tiden drikke øl, og når først man har lært at afkode deres sms-sprog med panda-giff’er, FTW-forkortelser og blinkende hjerter, så kører det. Impulsive grillmiddage med søde naboer og fester med de mandlige kolleger fra redaktionen fylder også op, mens jeg venter på mine jævnaldrende veninder." Der står meget mere i klummen, men dette var blot et uddrag.

Jeg kan jo kun tale for mig selv, men ja jeg har også travlt....travlt med vores hverdag - en dejlig hverdag som vi selv har valgt, og som jeg elsker - en hverdag med to børn - den ene med fritidsaktiviteter og masser af legeaftaler. Den anden med så meget krudt i rumpen og mod på at opleve verden fra 90 centimeters højde, at det kræver et øje på hver en finger:-) Jeg har også travlt med at passe mit arbejde, for jeg er rigtig glad for mit arbejde og vil gerne beholde det, fordi det giver mig rigtig meget.

Min kalender er ikke så stramt booket at en aftale med veninderne skal laves et halvt år i forvejen, men derfor skal det da stadig planlægges bare en smule....jeg er nemlig ikke i 20´erne mere, men har i stedet VALGT at få en familie, som jeg nu skal tage hensyn til. Jeg havde også masser af tid i 20´erne, for der havde jeg ikke børn....jeg havde også mere lyst til at drikke øl, for der havde jeg ro og fred til at pleje mine tømmermænd dagen efter - nu? Not so much! Engang imellem giver jeg den fuld gas og jeg nyder det!!! Men behovet for at gøre det torsdag til lørdag for derefter at ligge på langs hele søndagen og ringe efter pizza, er bare ikke lige så stort som behovet for at være noget for mine børn - derfor vil jeg ikke hele tiden drikke øl (modsat Ditte Gieses veninder i 20´erne), men prioriterer det kun engang imellem, hvor jeg for en kort stund lader som om jeg er i 20´erne;-)

Jeg synes da også at impulsive grillmiddage lyder virkelig hyggeligt, men jeg må også bare indse at den slags arrangementer kræver en babysitter til Carla med mindre arrangementet er slut omkring kl. 20, eller det foregår i vores have....sådan er det når man har der har problemer med at sove.

Kære kvinder - er det ikke bare sådan at man vælger til og man vælger fra og rigtig mange ting er bare mere besværlige de år, man har små børn???? Casper og jeg kan jo ikke begge to tage ud impulsivt med vennerne onsdag aften, for hvem sørger så lige for børnene? Sådan er det jo og det har jeg det da fint med, men jeg synes bare at klummen beskriver kvinder i 30´erne som en fortravlet flok, der farer rundt og bruger tiden på det "forkerte".

Sådan har jeg det ikke! Jeg bruger tid på det der er vigtigt for mig.....jeg har tid til børn, arbejde, krea og blog (jep - det fylder også på den helt fantastiske måde) og jeg har OGSÅ tid til veninderne for det ene udelukker ikke det andet, men vi kan vel ikke sidde og forvente at vi stadig bare kan ringe til en veninde torsdag aften og spørge om vi skal i byen fredag. Relationerne til mine veninder er helt klart lystbetonede og højtprioriterede, men det samme gælder mine børn, så derfor klemmer jeg begge dele ind.....også selvom det kræver mere planlægning end da jeg var i 20´erne.

Dengang jeg var i 20´erne var jeg bare ikke dér hvor jeg gerne ville være - det er jeg nu - jeg har ALT, hvad der betyder noget! Jeg er lykkelig og jeg er taknemmelig og jeg træder gerne lidt i baggrunden i de her år, hvor børnene fylder meget!

Færdig punktum:-) Det er det længste indlæg, jeg nogensinde har skrevet, så gad vide om I kom igennem det.


28 kommentarer:

  1. Er helt på linie med dig. Det handler jo om de valg man træffer sig i livet. Og selvom det impulsive også er rart, så har jeg det som dig, lige nu er det ikke helt så nemt fordi der er små mennesker i vores liv. Og jeg ville heller ikke bytte det for noget

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis - det er nemlig det jeg vil frem til. Det er dejligt at være impulsiv og jeg er sikker på at den del kommer tilbage i mit liv om et par år. Når vi er impulsive nu er det mere sådan noget med - halløjsa - vi smutter da lige i zoologisk have...når Carla altså er vågnet fra sin middagslur:-)
      K.h.
      Christina

      Slet
  2. Kære Christina, vi kan vist være enige om, at journalisten hér sætter gang i lidt tanker, hun provokerer jo lidt. Jeg er ikek færdig med at diskutere med mig selv, for som jeg skrev i mit indlæg, så bliver undskyldninger ved med at dukke op som: jeg har jo mine børn, jeg skal tage mig af og som er det vigtigste i mit liv lige nu. Men jeg HAR virkelig svært ved at fravælge- og HVORFOR? det er nok dér, mine tanker går?- hvis du forstår hvad jeg mener Knus Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er med på hvad du mener. Jeg ved ikke hvorfor du har svært ved at fravælge:-) Jeg synes det er nemt for mig at fravælge for jeg fravælger det jo ikke helt, men selvfølgelig er hyppigheden af veninde/cafe-besøg nedsat, når man har en 1-årig i forhold til da jeg var 23 år og min eneste forpligtelse var at møde på arbejdet næste dag kl. 8. Så længe der stadig er plads til f.eks. cafeture, så synes jeg ikke det er et problem. Men ens kalender er da bare mere booket, når man gerne vil deltage i sommerfest i SFO, åbent hus i legestuen, afslutningen til gymnastik, møde i grundejerforeningen, fællesspisning med 0.b og forældremøder i skolen end da man "bare" var sig selv i 20´erne - det er egentlig det jeg vil frem til - at det er helt naturligt at man har travlt i den periode og at det derfor kan være svært at arrangere en cafetur om to dage med 4 veninder, som har nogenlunde samme liv som en selv, og det synes jeg er en naturlig del af det at få en familie, så jeg undrer mig nok lige så meget over hvordan Ditte Giese kan være impulsiv og lave dag til dag aftaler, hvis hun har et liv der minder bare en lille smule om mit - men måske har hun valgt noget af ovenstående fra og sådan kan man jo også vælge at prioritere.
      K.h.
      Christina

      Slet
  3. Jeg bytter bestemt heller ikke ;) som jeg har kommenteret andetsteds om den artikel så hører jeg ikke selv til de travle da vi istedet har prioriteret at børnene er hjemme sammen med mig, men det betyder jo ikke at jeg render til fester og drikker hver weekend - tværtimod, som dig er det børnene og familien der er vigtige for mig og at vågne med tømmermænd til en overfrisk 3-årig kl 7.00 er bare et NO GO! Noget hun slet ikke overvejer i artiklen - jeg passer mit studie ud over at passe ungerne, og det betyder altså som du også er i de på nogle fravalg andre steder, bl.a at se veninden konstant og hele tide som man gjorde i 20'erne - jeg har selv veninder der skal bookes et halvt år frem! Også en uden børn - hun prioritere bare sit job i stedet da hun er alene, så jeg tænker at det handler om at kvinder i 30'erne ved hvad de vil og går lige efter det uden at lade sige aflede af fester og andet tant og fjas som man (jeg selv inkl) gjorde i 20'erne ;)

    Det blev et længere svar - men som dig blev jeg også noget forundret over hendes tilgang til emnet :)

    Smil

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din kommentar. Jeg er meget enig. Hvis jeg skal på druk til kl. 5 om morgenen er jeg altså lidt afhængig af at Casper gider at tage Carla når hun vågner to timer efter jeg kommer hjem = det skal planlægges. Og selvfølgelig fylder et studie jo også rigtig meget og alene det kræver da planlægning.
      K.h.
      Christina

      Slet
  4. Jeg er ikke helt enig med dig! Jeg har også valgt familie... Jeg tænker bare at vi kvinder i 30'erne kan have sp travlt med at tro at vi er det eneste saliggørende for vores børn (måske fordi vi så kraftigt har VALGT dem???) at vi nogen glemmer behovet for at smutte hjemme fra og ikke være mor...
    Jeg elsker også at være sammen med mine unger, at være familie og sådan... Men jeg huske at ofre nattesøvn, putte mine unger i venindens seng og være Stine ind i mellem... Ja da! Det kræver planlægning... Men så er det da heller ikke værre... Og jeg vil ikke træde i baggrunden! Der skal være plads til det! Jeg vil ikke være en mor der ofre alt! Mine børn har det fint selv om jeg er lidt ude, eller har tømmermænd ind i mellem... Og nej det er ikke torsdag til søndag, men selv om det måske er Gittes valg, så mener jeg dog hun har en pointe... Vi skal huske at stress og depression er en kvinde sygdom i Danmark... Måske er der en sammenhæng?? Jeg er selv ramt! Men det skal blive bedre! Barren længere ned... Både børn, veninder og en stille øl en tirsdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Her er plads til uenighed:-) Jeg tror du har misforstået mig - jeg skriver netop at det ene ikke udelukker det andet og at jeg OGSÅ har plads til veninderne, men hos os skal det altså planlægges hvis jeg skal mødes med veninderne. Jeg skriver også at jeg stadig giver den gas med druk engang imellem, men igen det kræver planlægning. Jeg er så en af dem der ikke tror at jeg er det eneste saliggørende for mine børn; jeg har ikke set dem siden i tirsdags og jeg ser dem først i morgen aften for lige nu er det regnskabschef-jobbet der fylder og det har jeg også behov for, men hold op hvor jeg glæder mig til at være sammen med mine børn! Jeg tror nærmere at det der giver stress (jeg mener ikke i dit tilfælde men generelt:-)) er når man ikke vil acceptere at når man har valgt børn (eller alt muligt andet - f.eks. karriere) til, så må man samtidig vælge noget andet fra. Jeg KAN ikke få en hverdag med en 1-årig og en 6-årig til at hænge sammen med cafe-besøg med veninderne mandag, impulsiv grillaften hos naboen tirsdag, stille øl om onsdagen og fest med kollegerne fredag. Men om to år er Carla så stor, at vores hverdag ser helt anderledes ud og det kan jeg sagtens leve med. Det er rigtig dejligt at du ikke behøver at træde i baggrunden - det må være fedt! Men sådan er det hjemme hos os lige nu for en eller anden bliver nødt til at "ofre noget" for at der skal blive tid til Emils to gange gymnastik om ugen og alle de andre ting der følger med forholdsvis små børn, men det er jo bare en periode og jeg får SÅ meget igen.
      K.h.
      Christina

      Slet
  5. Christina du er skøn, en skøn kone/kæreste og en skøn mor.

    Jeg er så enig med dig. Behovene ændrer sig alt efter hvor man er i livet. Det handler om at hvile i sig selv og stå ved de valg man tager, for vi vælger selv vores hverdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Mette! Det gør vi nemlig (altså vælger:-)) og selvom det ene ikke udelukker det andet, så er der (i min families liv) nogle begrænsninger, når vi enten SKAL have babysitter eller SKAL være hjemme senest kl. 20, hvis vi foretager os et eller andet og vi har bare ikke noget stort netværk af babysittere, der sidder og venter på at jeg ringer.
      K.h.
      Christina

      Slet
  6. Altså virkelig en spændende debat... kunne bare rigtig godt tænke mig at kende journalistens baggrund. Har hun børn ? mand, kæreste ?
    Jeg tænker, at noget af det vigtigste må være, at vi kvinder ikke dømmer hinanden.... både generelt og veninder imellem. Det er vigtigt, at der i venskaber, er forståelse for hvor forskellige vi er og hvilke valg vi dermed tager.
    Jeg selv har valgt familien først. Jeg har aldrig haft et fuldtidsjob. Jeg har valgt, at jeg hellere vil bruge mest tid på ungerne. Jeg vil have tid til dagligt at se, høre, og kramme dem..... Jeg vil have tid til spontane cykleture og brætspil...... ( selvom min pension bliver derefter :-)) )
    Men jeg har ikke valgt hverken mig selv eller mine veninder fra. Jeg laver ting, JEG gerne vil, uden mand og børn. Jeg har ikke så mange veninder som førhen, men nogle mere tætte venskaber, som jeg prioriterer højt.... men som dig Christina, går jeg også ind for lidt planlægning :-)
    Jeg fortryder ikke et øjeblik mit valg. Heller dengang jeg fik afslag på et job, fordi de jo kunne se på mit CV, at jeg ikke har været initiativ tager eller nøgleperson for dit, dut og dat. Og fordi jeg ikke ville have et fuldtidsjob..... Kort efter afslaget passede jeg en aften 4 kvinder på en stue. Sidst på aftenen kalder en af kvinderne mig hen til sin seng. Det viser sig, at hun er leder for en anden afdeling på sygehuset.... Hun står og mangler en sygeplejerske og tilbyder mig et job, på de vilkår det ville passe mig.... ej men spørg lige om jeg var stolt og glad ??
    Det viser jo bare at der er plads til alle. Også selvom vi tager vidt forskellige valg.
    Men lad os se med kærlig undren på, hvordan det kan være andre gør, som de nu gør. Jeg tænker, ofte "hold da op, hvor sejt. Alt det hun kan nå og har overskud til" Jeg kan ikke selv være med i det tempo. For nogle år siden ville jeg har tilføjet "desværre". Men helt ærligt, det er sku da charmen ved det hele. At vi er som vi er. Ellers kunne vi jo heller ikke inspirere hinanden og få rykket lidt på holdningerne i en lille rask blog debat :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Og PS nu kommer jeg lige til at tænke på, at jeg hellere må tilføje, at jeg kender rigtig mange kvinder med fuldtidsjob, hvis børn får masser at opmærksomhed.... bare så det ikke bliver misforstået, så det virker som om jeg mener, vi alle skal arbejde deltid :-))

      Slet
    2. Jeg ved ikke om hun har mand/kæreste, men hun har et barn - ikke børn og jeg vil lige nævne at vi da tydeligt kan mærke forskel på da vi "kun" havde en 4-årig dreng i forhold til at vi nu har en 6-årig OG en 1-årig. Du har fuldstændig ret i det med at dømme - jeg har veninder der slet ikke har behov/lyst til at tage i byen med veninderne, jeg har andre der helst ville hver lørdag - begge dele er jo lige rigtigt. Fedt med det jobtilbud - og jeg kan sagtens forstå at du blev glad og stolt. Og jeg havde ikke opfattet noget negativt omkring kvinder med fuldtidsjob:-) 1000 tak for dit input.
      K.h.
      Christina

      Slet
  7. Jeg har læst dit indlæg igennem, men kunne ikke gøre det med Dittes klumme - den er bare så kedelig og jeg kan ikke engang se dybere tanker i den. Kvinden er slet ikke vokset op og befinder sig mentalt på et niveau med pigerne i 20'erne, beklager... Jeg er helt enig med din irritation over klummen og dine tanker. Bortset fra at det ikke er noget jeg har fravalgt bevidst, men noget der kom naturligt med i livet, efter man har fået børn, og har samtidigt arbejde osv. Man har simpelthen et ansvar, man ikke kan løbe fra. Det er sjovt engang imellem at tænke på hvordan det var "i gamle dage", da vi var yngre. Men nej - jeg vil slet ikke bytte :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare en lille tilføjelse - mens jeg læste klummen, tænkte jeg, at Ditte mest sandsynligt har ingen børn... Og hvis hun har familie - mand/børn - så har jeg ondt af dem... :o(

      Slet
    2. Mange tak for din kommentar - jeg er glad for at få dit input! Jeg synes heller ikke som sådan jeg bevidst har fravalgt noget, men hvis jeg vælger at jeg vil deltage i samtlige arrangementer i børnenes institution, skole og fritidsaktiviteter, så betyder det automatisk mindre tid til f.eks. venindeture end før jeg fik børn, så jeg mener at det fulgte med valget om at stifte familie f.eks.. Desuden lever mine veninder fint med at vi ses måske én gang om måneden i stedet for én gang om ugen:-)
      K.h.
      Christina

      Slet
  8. Argh, GODT Christina, er også lidt overrasket den applaus hun har modtaget. For det første, undrer jeg mig, at det åbenbart kun er kvinder, den er gal med - i vores omgangskreds, har fædrene (mændene) det på samme måde som os andre, nemlig, som du siger, vi har fået børn, og jeg synes bestemt ikke jeg som sådan sætter mig selv i baggrunden, men min kalender er gået fra dette: [Fri hele weekenden, fri hver aften til mig selv, 20 timer om ugen på studiet, masser af fest og soven længe] til dette: [37 timers fuldtidsjob, to små børn, madpakker, sygdomme, putning, manglende nattesøvn, nytilkomne interesser, madplaner og ja, planlægning]. Planlægning, som gør det hele meget nemmere (dog har vi sjældent planer længere frem end 14 dage). Jeg har bare fravalgt Ditte-Gieserne ;-) I stedet for at se vennerne alle ugens 7 dage, er det nu blot skåret ned til én dag i ugens løb og én dag i weekenden (altså, i gennemsnit, min pointe er bare, at antallet af fritimer er skrumpet, og det er helt ok).

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! Du beskriver det lige sådan som jeg opfatter det - fritimerne er skrumpet og det er det jeg vil frem til - at det vel ikke kan undre nogle at kalenderen ER mere fuld, når man har børn, hvis liv man OGSÅ gerne vil deltage i. Vi talte om klummen på mit arbejde og mændene måtte jo sige at det da var det samme for dem - de kunne altså ikke bare lave dag til dag aftaler, for der er lige nogle andre ting der skal passes ind også.
      K.h.
      Christina

      Slet
  9. Jeg kom igennem det ;O) du har nemlig skrevet det så man slet ikke stoppe midt i, dyb respekt, super indlæg.

    Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak for din søde kommentar - det er jeg rigtig glad for at du synes.
      K.h.
      Christina

      Slet
  10. Jeg har altid været den omvendte, jeg er i 20erne og vil hellere være omgivet af dem omkring 30erne. Eller nu er de jo snart i 40erne og jeg i 30erne. Men den tid med 20erne har jeg ikk rigtig oplevet. Jo kortvarigt men det hele stoppede i starten af 20erne, da jeg valgte at blive mor som 22 årig, bestemt ikk planlagt, men jeg tog valget og det fortryder jeg ALDRIG mit liv fik en helt anden mening. Jeg voksede fra veninderne. Har haft svært ved at finde nye og har egentlig ikk sådan en veninde den dag i dag. Efter jeg mødte min mand (han er ikk far til nr 1) har vi fået os nogle gode vennepar som også har små børn på alder med vores den yngste, så nu begynder jeg stille igen at kunne føle jeg er ved at få veninder, men absolut ikk som før. Vi har det super hyggeligt, men skulle det hele brænde ved jeg ikk helt hvem jeg stod tilbage med.

    Måske et af mine ofre for at ha fået barn ungt. Alle veninderne festede videre, også dem med børn. Jeg forsøgte i en kort periode, men jeg dur bare ikk til det, mine holdninger var helt anderledes. Vil hellere sidde og hygge hjemme bare et par stykker, mens ungerne render rundt og leger sammen. Og ja er da selvfølgelig ikk så gammel kedelig så hvis vi var et par tøser der alle pludselig havde børnefri, ja så tog jeg gerne en tur med dem, mon det kommer en dag :D
    Men nyder mit liv, for det er MIG der har valgt det sådan og det vil jeg på intet tidspunkt fortryde, trods man ind i mellem savner det at have en rigtig nær veninde at kunne græde eller grine sammen med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er jeg glad for at du vil kommentere! Jeg er sikker på at det at du fik barn så ung, gør en stor forskel og jeg kan godt forestille mig at man udvikler sig i en anden retning end veninderne der stadig synes at det fedeste er at feste 3 dage om ugen. Jeg tror det kan være rigtig svært at finde nære veninder "senere" i livet - det er i hvert fald min oplevelse - for man har på en eller anden måde ikke en lige så stor kontaktflade nu, som da man måske var 16 år - i den alder møder man veninder i skolen, i ungdomsklubben og til fritidsaktiviteter og jeg møder da stadig mange mennesker, men jeg går ikke i skole mere og jeg går ikke til noget sport f.eks. og mange af de mennesker jeg møder, møder jeg fordi vi har jævnaldrende børn, men det betyder ikke nødvendigvis at man har andet tilfælles end sine børn. Men måske finder man også veninder her i blogland - man ved aldrig:-) Igen - jeg er rigtig glad for din kommentar.
      K.h.
      Christina

      Slet
  11. Tak for god læsning, måtte også lige igennem klummen, og kan kun sige jeg er helt enig med dig...tilvalg og fravalg... Jeg nyder mit liv lige nu midt i 30'erne, og kan nu slet ikke genkende den fortravlethed der bliver beskrevet. Den er ikke i mit liv, det er et spørgsmål om priotering..:-) . Kh Nanna

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Nanna. Jeg synes til tider vi har travlt men vi er ikke fortravlede og umulige at lave en aftale med - sådan er vores hverdag overhovedet ikke...heldigvis for det:-) Og jeg kan heller ikke genkende det fra mine veninder, så jeg har måske en atypisk vennekreds ud fra Ditte Gieses beskrivelse af kvinder i 30´erne. Jeg synes også det er et spørgsmål om prioritering.
      K.h.
      Christina

      Slet
  12. Ih, jeg tænker meget som dig :-) Og jeg planlægger bestemt ikke et halvt år frem i tiden for at få plads til veninder! Jeg elsker at være spontan - og det synes jeg stadig jeg er med to piger under 3 år, men det er bare indenfor de rammer et familieliv tillader :-) Jeg ville heller ikke bytte det jeg har valgt til med familieliv og dejlige børn med det liv jeg havde inden... Der er en tid for alt, og endnu mere tid til veninder og spontanitet skal også nok komme igen, men lige nu vil jeg bare nyde det jeg har lige her hos mig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar og vi er SÅ enige. Jeg kan også godt lide at være spontan, men det sker ikke helt så ofte som det gjorde da jeg var 20 år:-) Det gør heller ikke noget for det er ikke noget jeg savner. Hvis jeg savner at ses med veninderne, så gør jeg det (det skal planlægges;-)), hvis jeg savner at gå på druk - så gør jeg det...når jeg har tjekket med Casper at han kan stå op med børnene næste morgen, når jeg har tømmermænd. Og som du nævner kommer (mere) venindetid og spontanitet jo tilbage.
      K.h.
      Christina

      Slet
  13. Jeg har ikke læst artiklen, kun dit uddrag.
    Jeg kan egentlig ikke se hvad der er så spændende i at et andet menneske gør sig til dommer over hvordan andre lever deres liv, og hvad de bruger deres tid på. Ja rigtigt nok har vi nogen gange lidt for tralvt, og burde stoppe mere op, men det gælder vist hele samfundet og ikke bare kvinder i 30`erne. Hvis der var nogen der savnede at gå i byen og drikke sig i hegnet, holde grillaften med venner osv. så var det jo nok det man gjorde. Vi har da også meget om ørene hjemme hos os, men når tiden så egentlig er til at gå i byen og hygge med veninderne/ vennerne, så gider jeg faktisk ikke. Jeg vil hellere nyde friheden og ikke mindst stilheden til bare at slappe af og lade op. Jeg håber da for hende at hun er glad og tilfreds med sit liv, og så skulle hun tage og blande sig uden om hvordan andre lever, hvis bare de er glade.
    Det er bare min holdning :-)
    mvh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor kan jeg genkende meget af det du skriver:-) Tak for din kommentar.
      K.h.
      Christina

      Slet