torsdag den 11. september 2014

Lårkort med flagermusærmer

Ja, jeg er her jo endnu, og nu er der endda kørt lidt igennem symaskinerne. I første omgang en lårkort kjole med flagermusærmer. Mønstret har jeg selv lavet (smid en bluse oven på noget stof og klip ud som du har lyst:-)) og stoffet er fra Stofdepotet.

Jeg tror faktisk at jeg skal sy nogle flere af denne slags kjoler, eller måske lave mønstret om til en bluse.

Nå, men jeg er stadig i gang med Fit på 100 dage (en bog af Anne Bech) og nu er jeg på dag 32. Jeg siger jer, at det er hårdt for sådan en vatarm som mig, der stort set ikke har rørt sig i 8 år! Pyha, hvor jeg lider nogle dage når jeg træner, men så må der jo bare være ekstra potentiale for at opnå resultater eller noget;-)

Jeg vil påstå at bogen ikke er skrevet til sådan en som mig (der taber til sin 7-årige søn, når vi lægger arm), der ikke har dyrket nogen form for motion i så mange år, men har man et mere normalt udgangspunkt, vil programmet nok stadig være hårdt men mere overkommeligt. På trods af mine lidelser kan jeg godt lide konceptet - jeg er typen der har brug for en plan og det har jeg her, og så er det jo bare at gå i gang; jeg bruger imellem 35 og 45 minutter på træning 5 dage om ugen.

Kostplanen har jeg afprøvet i en uge, men jeg synes ikke at roastbeef, blåbær og cashewnødder er et måltid (jeg kan lide det hele, men ikke sammen og ikke til morgenmad), så lige nu følger jeg The golden 8 i stedet: det betyder at jeg skal holde mig til grøntsager, kød, fisk og skaldyr, æg, nødder, bær, skyr og olie og det går helt fint med det.

Og har jeg så fået noget ud af mine lidelser? Jeg glemte desværre at måle mig da jeg startede, men jeg har på tre uger tabt 32 cm målt på lår, numse, mave, talje, hofter og bryst. Man skal også måle sig på overarm, læg og knæ, men der kommer jeg altså ikke til at tabe mig - jeg satser endda på at jeg nok opbygger lidt muskler på mine små overarme:-) Vægten står til gengæld helt stille - jeg har tabt 300 gram på de 32 dage, så det må jo betragtes som et ikke eksisterende vægttab (desværre).





2 kommentarer:

  1. Sikke en flot kjole. Hvor er du bare sej at du har tabt 32 cm på 3 uger. Pyt med vægten, muskler vejer mere end fedt. Det er jo cm du smider som man kan se og ikke vægten.
    Virkelig godt gået :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak for din søde kommentar. Jeg er også glad for de cm jeg har smidt og hvis jeg er rigtig heldig fortsætter det - jeg er stadig topmotiveret, så jeg bliver ved.
      K.h.
      Christina

      Slet