torsdag den 25. september 2014

Hvornår bør man sige sin mening?

Lidt tanker her fra mig om noget, der egentlig ikke er særlig vigtigt men here goes....

Vi har besluttet at vi skal have kat - egentlig er jeg allergisk men vi har fundet en kattetype, jeg ikke er allergisk overfor, og det er et MEGET stort ønske fra Emils side at få en kat. Casper og jeg er desuden enige om at det er sundt for børn at have et kæledyr, og vi har længe talt om hamster og marsvin m.m., men det er naturligvis svært at overbevise Emil, når ønsket er en kat. Det skal lige siges at vi også godt kan lide kat, men havde vi ikke haft børn, skulle vi nok slet ikke have noget kæledyr.

Det der undrer mig lidt er (nogle) folks reaktion, når Casper og jeg har fortalt at vi skal have en kat. Nogle har sagt - "hvorfor skal I dog det", flere har sagt "det siger overhovedet ikke mig noget". Andre har også sagt "hvor hyggeligt", "dejligt", "spændende" osv.

Men hvorfor er det at man har behov for at komme med udtalelser som " katte siger overhovedet ikke mig noget"? Er det nødvendigt at komme med sådan en udtalelse? Det er da helt fair at man ikke bryder sig om katte, men man kan vel regne ud at vi er glade for at vi skal have en kat, så hvorfor sige sådan?

Det er altså ikke fordi jeg bliver ked af at folk siger sådan - jeg forstår bare ikke at man har behov for at nævne det.

Hvis min kollega fortæller mig; vi har lige købt en lækker Audi, så udbryder jeg altså ikke: "Det siger ikke mig noget" selvom biler ikke er nogen prioritet for mig. "hvor fedt - det er da lækkert med en ny bil", for det er det jo for dem.

Da Casper meldte sig til sit første halvmaraton sagde jeg ikke "det siger ikke mig noget" (jeg sagde til gengæld "du er verden sejeste og dejligste mand og jeg hepper på dig".

Da en kollega fortalte at de skulle på camping i 14 dage i sommerferien sagde jeg ikke "det siger ikke mig noget - jeg vil meget hellere på 5-stjernet hotel". "hvor hyggeligt" sagde jeg.

Jeg synes selvfølgelig at man skal sige sin mening hvis man blive spurgt, men skal man altid give sin mening til kende?

8 kommentarer:

  1. Tillykke med jeres valg. Hvor er det skønt, at i vælger at give jeres dreng et kæledyr. Er ret sikker på, at i alle bliver SÅ glade for katten.
    Hvorfor andre har så stort et behov for at udtrykke sig i den negative retning ved sådanne nyheder, har jeg ikke meget viden om, men en lille teori fra egen lomme.
    De ville ønske de selv havde modet til at anskaffe en kat, men tør ikke udtrykke det. Derfor er det for mange ( siger ikke alle ), nærmest en mekanisk refleks, at trække i det negative hjørne.
    Næste gang, er det måske racevalget af kat, der står for tur.
    Nyd jeres kat. Nyd jeres drengs glæde ved at være katteejer og se væk fra alt det andet *støj*, som evt kommer udefra.
    Luna og Tove

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak for din kommentar. Det kan være du har ret. Vi er sikre på at det bliver en rigtig god oplevelse for både børn og voksne.
      K.h.
      Christina

      Slet
  2. Kære C,
    nej, jeg synes ikke altid man bør sige sin mening!
    Uforskammede mennesker, at de da ikke bare kan glæde sig over at i i jeres lille familie glæder jer over at skulle have en lille kat.
    Synes desværre der er ved at sprede sig en tendens i det danske samfund om, at man skal ytre sig her og der uden tanke for om det sårer nogen. Det florerer i stor stil på de sociale medier, men også mere og mere ude i den virkelige verden.

    Vi har to hunde og de er en del af familien, vores liv bliver tilpasset så dette ikke går ud over hundene. Dette er der mange der har svært ved at forstå, og dem om det. Men jeg forventer at omverdenen respekterer at det er sådan vi har valgt at have husdyr og jeg frabeder mig derfor nedgørende kommentarer som "det er jo bare et dyr!" eller "hvorfor i alverden valgte du at have TO hunde, det er jo kun dobbelt besvær!".

    Der vil altid være dumme mennesker, der ikke bruger hovedet før de taler. Desværre.
    -og selv om du skriver at du ikke bliver ked, så fornemmer jeg alligevel at du bliver lidt såret over at de ikke kan glædes over at Emils store ønske snart går i opfyldelse (?)

    Når alt dette så er sagt, så vil jeg ønske jer tillykke med beslutningen om at få et lille kæledyr ind i familien -det er en stor gave at kunne give sine børn! -og jeg vil glædé mig til at se billeder af jeres lille mis på IG ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Louise - mange tak for dine betragtninger. Jeg er SÅ enig med dig og jeg synes det er en ubehagelig tendens. Jeg bliver mest af alt irriteret over folks (set med mine øjne) dårlige manerer og så er jeg bare uforstående over for det. Det har virkelig overrasket mig at folk har udtalt sig på den måde - nu er der jo ikke tale om at vi skal til at have slanger eller store edderkopper som kæledyr - det er "bare" en kat. Du har fuldstændig ret - det ER en stor gave og det glæder mig utroligt meget at det på trods af min allergi pludselig kunne lade sig gøre. Begge børn går allerede op i det med liv og sjæl;-)
      K.h.
      Christina

      Slet
  3. Jeg er enig med dig, hvis man ikke bliver spurgt direkte så er der jo ikke grund til at lave skår i glæden for andre. Men men desværre er det ikke sådan for mange mennesker - de mener åbenbart deres mening er vigtig, om det handler om kat eller børn eller bil you name it! Jeg er handikappet (sclerose) går med stok og ikke ret langt. Jeg oplevede en vildt fremmede hos min fys, der sagde at det var synd for mine børn de har en handikappet mor. Hmmm??? Jeg havde ikke bedt om hendes mening og mine børn er sgu mere omsorgsfulde, kloge og dejlige end mange af deres klassekammerater. Men hun må da gerne mene det bare ikke nødvendigt at sige det højt. Glæd jer til katten:) Vi har kat og elsker det. Hun er nu meget sin egen herre så nogle dage gider hun os ikke, andre er hun kælen:) Held og lykke med den lille mis:) Vi hentede vores på et kattehjem og hun var et år da vi fik hende. Stor succes hos ungerne:)

    SvarSlet
  4. Hold op hvor er jeg enig med dig Christina. Nogle gange behøver folk ikke komme med der underlige kommentarer! Vi ér f.ex blevet enige om, at vi skal have hund om ikke så længe, og jeg har mødt RIGTIG mange, som siger "ej, I skyder jer selv i foden..." "Husk nu, at det er jo som at få et lille barn igen..." Og "den skal jo luftes, og nu er det jo snart vinter, og så gider man ikke rigtigt..." Osv osv. osv. Det er enormt frustrerende, når folk kommer med de der meninger, istedet for, som du skriver "ej, hvor dejligt for jer..." Vi har selv kat, og vi nyder der i fulde drag. Glæd jer, det bliver så hyggeligt med en kælekat :-)
    Knus

    SvarSlet
  5. Dejligt at I skal have kat :) Jeg er vild med katte og overvejer også lidt om vi skal have det igen på et tidspunkt.

    Og meget meget underligt at folk har brug for at dele deres negative følelser på den måde. Jeg synes egentlig mest af alt at det vidner om folk der ikke orker at se andre glade - fordi de nok ikke selv er det. Men det er trist og ikke ligefrem noget der gør dem mere interessante. Hvis nogle er sådan generelt gætter jeg på at de ender med en meget lille og meget negativ omgangskreds. Øv :(

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  6. og ih hvor er jegmisundelig- ville supergerne have en kat... men manden er inde på at vi ikke har brug for mere at tage os af- og da hunden jo afgik grundet alderdom for snart 3 år siden har vi vist dyrepause indtil pigerne er så store at de kan gå hjem selv og holde kræet med selskab.... men en kat kunne være hyggeligt- og godt for børnene ifht det at have et dyr... så jeg er bare misundelig- og så forsøger jeg at lære mine børn at man skal holde sin mund hvis ikke man kan finde noget positivt at sige... det forsøger jeg også at holde mig selv fast i :-) det lykkes dog ikke altid...

    SvarSlet