mandag den 4. august 2014

Så er det hverdag

3 ugers dejlig sommerferie er slut og nu er det tilbage til en dejlig hverdag - hurra for at man kan sige sådan.

Carla starter i børnehave i dag og vi er spændte på hvordan det går. Generelt er hun en nem pige, men det er jo ikke sikkert at hun synes det er fantastisk at starte i børnehave. Vi tager det som det kommer.

Her er lidt glimt fra vores sommerferie, som er tilbragt hjemme og i sommerhuset, hvor vi bl.a. er kommet videre med indretning af gæstehytten (Casper kalder den stadig for et skur, selvom der nu er isoleret, sat gipsvægge op og tapetseret). Vores ferie har ikke været særlig eksotisk, men til gengæld meget børnevenlig og vi har alle fire hygget os meget.

Fedt at se opbakningen til genbrugstemaet - jeg har nu tilføjet jer, der deltager på min blogroll - er der andre der er med, siger I bare til, så jeg kan tilføje jer.



10 kommentarer:

  1. Håber I alle får en dejlig opstart på hverdagen igen,det er altid spændende når et nyt "kapitel" starter.
    Det ser også ud som om I har hygget Jer i ferien.Skønne billeder:0)
    Det er super fint man på din blogroll kan se, hvem der kommer med "genbrugs indlæg";0)
    Kh Laila.

    SvarSlet
  2. Dejligt, I har haft en skøn ferie! Den ligner lidt vores; vi har bare renoveret værelser, imens I er kommet videre med gæstehytten.
    Jeg er selvfølgelig med til at sætte fokus på genbrug i denne måned, og jeg har nævnt dig - og FrkTURKIS/Christine - i mit indlæg fra den 2. august, fordi I begge to har opfordret til, at august handler om genbrug på bloggen. :-)

    SvarSlet
  3. Hvor ser det bare hyggeligt ud :) Min yngste begynder også i børnehave i dag, men han har faktisk været i børnehaven hele juli og han er bare vild med det :) kh Pia

    SvarSlet
  4. Hvor ser det skønt ud.
    Jeg håber at Carla bliver glad for børnehaven. Jeg vil gerne være med til genbrugs-temaet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt at du vil være med - du er nu tilføjet på min blogroll:-)
      K.h.
      Christina

      Slet
  5. Lyder som en SKØØN ferie - vi har også bare holdt hyggelig hjemme børneferie, det er bare skønt ind imellem ikke at være fyldt med fastlagte planer :)

    Her er sønnen startet i SFO i dag, inden første skoledag på mandag - så spændende! Et godt tegn må være at han absolut ikke ville med hjem da jeg kom igen for at hente ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt sikkert et godt tegn at han ikke ville med hjem:-) Det var det samme med Carla i går, så i dag bliver det næsten normal dag i børnehaven.
      K.h.
      Christina

      Slet
  6. Hvor er det nogle dejlige fotos, og vildt så stor hende Carla er. Som altid god ide m genbruget, jeg når vist ikke med i denne omgang heller:-)

    SvarSlet
  7. Ser ud til at I har haft en dejlig ferie. Har overvejet dit genbrugstema, og havde besluttet mig for kun at kigge med, fordi jeg ikke regnede med at få lavet noget. Men jeg hopper med alligevel, så må vi se hvor meget det bliver til inden tiden skal bruges på en baby

    SvarSlet
  8. Lyder tindet har været en skøn ferie. På mandag slutter 6 ugers ferie med ungerne, og samtidig starter min lille prinsesse i dagpleje..

    SvarSlet