Til jer der kun lurer med på grund af det kreative, så må I hellere springe hurtigt videre, for prøv nu at se - ikke så meget som et billede på dette indlæg:-)
Som så mange andre er jeg også på Instagram. Forleden læste jeg, hos en af de meget inspirerende kvinder jeg følger, en tekst i stil med dette: "Jeg giver så meget men får ALDRIG noget igen." Jeg er ikke 100% sikker på at det var sådan formuleringen var, men det var i den stil. Én ting er at en enkel person har det sådan den dag, men det, der overraskede mig, var de ca. 45 kommentarer hvor folk (de fleste) bakkede op om det udsagn og skrev kommentarer som det kendte de godt, og sådan var det også for dem og så videre. Hvor trist er det lige????
Er jeg for naiv, eller er jeg bare selv meget heldig? Jeg har slet ikke den opfattelse af verden. Jeg får rigtig meget igen! Jeg er omgivet af søde, betænksomme mennesker, som gider mig, som gør noget for mig, som vil hjælpe mig når jeg har brug for det, som lytter når det er det, der skal til, som glæder sig med mig, når der sker noget godt og sådan kunne jeg blive ved. Sådan er mit virkelige liv uden for bloggen. Og hvis jeg så vender blikket mod blogland, så er jeg også omgivet af søde betænksomme mennesker, der hjælper og støtter på hver deres måde.
Hvad mener I? Giver I også alt for meget af jer selv og får for lidt igen? Er min livsopfattelse virkelig så enestående?
Rigtig god torsdag til jer.
Sikke et dejligt indlæg. Jeg så også opslaget på IG.. Tænker at vi vel alle har "dårlige" dage, men ja hjælpen hos mig er også kun et opkald eller en håndsrækning væk. Jeg er også meget en lytter og synes nogen gange at mine veninder ikke lytter eller spørger ind til mig, men når de så gør svarer jeg også tit "bare" jamen jeg har det rigtig godt....
SvarSletSå måske det er min egen fejl.
Men tænker også på den anden side at når man vælger at slå det op på IG....(!)
Tak søde Libbie. Jeg har også dårlige dage, men jeg ved også at jeg har mennesker i mit liv jeg kan gå til, hvis der er behov for det. Nogle ting har jeg ikke lyst til at dele med særlig mange og så svarer jeg ligesom dig at det går godt. Andre har jeg det sådan med at de faktisk kan høre det, hvis jeg har en dårlig dag:-)
SletK.h.
Christina
Ej, hvad :´( Det har jeg ikke set, men sådan oplever jeg heldigvis ikke verden. Eller, jo, 5 % af tiden gør jeg, og jeg har da også dage, hvor jeg stiller mig undrende op overfor alt det møg, der synes at regne ned over mig, i så stor en omgang, at det statistisk set burde være umuligt med så meget crap på én og samme dag. Men det er heldigvis ikke det overordnede billede, tværtimod undres og glædes jeg over alle de varme vinde, der blæser i min retning og fylder mig med ydmyg taknemmelighed. Jeg er vist bare grund-glad. Og ret nem at stille tilfreds - og god til at udtrykke mine behov, så jeg sjældent bliver misforstået, hvilket også minimerer konflikter med mine medmennesker.
SvarSletRigtig god dag til dig (og resten, der læser med :-))!
Mange tak for dit svar. Det lyder vist ret meget som mig:-) Jeg er nemlig også grundglad. Jeg har bestemt også dage for jeg har det som om jeg burde være blevet i sengen, fordi der sker den ene dumme ting efter den anden, men heldigvis kommer der en ny dag, som ser helt anderledes ud. Det med at udtrykke sine behov tror jeg lige præcis er rigtig vigtigt i denne sammenhæng. Også god dag til dig.
SletK.h.
Christina
Generelt syntes jeg at jeg både giver og får igen både IRL, blogland og IGland.
SvarSletDermed ikke sagt at jeg også kan have en sortseer dag hvor man tænker, hey hvad med lidt anderkendelse min vej!
Men jeg tror det har meget at gøre med hvilken dag man har, hvilken stemning man er i og ofte når folk skriver sådan noget på de social medier som FB, IG etc. så ligger der jo en hel specifik episode bag!
Jeg er helt enig i at den person der skrev det på IG, sikkert skrev det med baggrund i en episode og det kan jeg sagtens forstå - nogle gange trænger man også bare til at komme ud med det, men at ca. 45 personer bakker op om det samme dag, kan nok ikke bunde i at de alle har haft en lignende episode samme dag. Anerkendelse er godt - og nogle gange må man opfordre folk til at komme med den;-)
SletK.h.
Christina
Du er ikke alene. Har ikke set opslaget på IG - men følger heller ikke så mange.
SvarSletJeg har et dejligt netværk i mine omgivelser.
For håber da for vedkommende at det kun var en episode eller dag. Der er ikke megen grundglæde i at have sådan en følelse hele tiden jo.
Tak for dine torsdagstanker : )
Tak for din kommentar - jeg synes det er så dejligt at læse hvad I andre synes om det. Jeg er helt enig i dine betragtninger. Et dejligt netværk er guld værd - det at man ved at der er nogle der er der for en, når der er behov for det, gør bare livet lidt lettere.
SletK.h.
Christina
Jeg så godt opslaget på IG, og er som sådan helt enig. Vi kan alle have en dårlig dag, hvor vi føler ingen gider, se eller lytte til os.
SvarSletMen nogen gange tror jeg, at vi kvinder skal være bedre til at udtrykke os, og ikke forvente at "folk/ vores omgivelser" kan se at vi gerne vil have hjælp eller opmærksomhed (jeg øver stadig...). Det er jo de færreste der kan tankelæse...
Selv har jeg masse at skønne mennesker omkring mig, som jeg ved der til enhver tid vil hjælpe mig og være der for mig :)
Dejlig dag til dig :)
Kh Lena
Jeg er SÅ enig! Engang var jeg nok lidt sådan én der godt kunne gå og blive irriteret over (nogle) småting....men jeg har nok lært at vi jo alle er forskellige, og det at jeg ser nullermændene derhjemme før Casper gør, gør jo bare at jeg lige skal sige til ham, at det ville være en god idé at svinge støvsugeren:-) Tidligere ville jeg nok have ventet og ventet og ventet på at han selv fik idéen om at støvsuge og imens kunne jeg så gå og være helt harm inden i over at der ikke skete noget;-)
SletK.h.
Christina
Jeg tænker at for mit vedkommende er meget forskeligt fra periode-til-periode..., nogle gange føler jeg at jeg giver og giver,, men når jeg så står med håret o post kassen så er der bare ingen af dem som jeg har giver til, ved siden af mig- så kan jeg godt blive rigtig ked af det. Og andre gange er det ikke, så føler jeg, at jeg har så mange dejlige, betæntsomme og hjælppesomme mennesker omkring mig:-)
SvarSletDet kan jeg sagtens forstå man bliver ked af. De veninder jeg har er meget forskellige - nogle er rigtig gode til at lytte, der er meget betænksomme. Andre har mere behov for at JEG er der for dem, så jeg "bruger" mine veninder på forskellige måder afhængig af hvad behovet er. Jeg har kendt dem i så mange år nu, så jeg ved hvor jeg skal henvende mig, hvis jeg har brug for hjælp:-)
SletK.h.
Christina
Dejligt indlæg, Christina.
SvarSletSelv oplever jeg det sådan, at jo mere jeg giver, des mere får jeg igen : )
Sådan oplever jeg det heldigvis også - vi er heldige Liv.
SletK.h.
Christina
Søde Christina!
SvarSletDu er heldig!! Jeg har ikke læst indlægget... Men jeg kender fornemmelsen... For nogen gange... Så savner man støtte fra en der kender en... Godt og over tid! Hvor er det dejligt at så mange har sådan en! Men jeg kan nogen gange savne en sådan lige her ved siden af!! Ikke i telefonen men her! Til handle med og for mig...
De fleste dage får jeg mindste lige så neget som jeg giver... Men nogen dage...
Og så blev jeg så glad for dit indlæg! For dit lyse sind og dit livssyn! Heldig er du!! Men også dejlig positiv!! Jeg tror tanken måske kan hjælpe os til ikke at synes der drives rovdrift på os... Og give hvad vi har overskud til udenad forvente alverden tilbage...
Tak for tanker og indlæg!!
Solhilsner
Stine
Hvor er jeg glad for din kommentar. Ja, jeg er rigtig heldig - det synes jeg virkelig også:-) Og jeg tror du har ret i at jeg har et lyst sind (det er min mors gode gener). Jeg tror det er en rigtig god idé med den betragtning du nævner - at give hvad vi har overskud til uden at forvente alverden tilbage. Selvfølgelig skal det helst gå begge veje, men jeg kan sagtens se at i lange perioder har nogle i min omgangskreds ikke overskud til at give særlig meget, men jeg håber og tror at det en dag bliver anderledes og så er det måske den anden vej - at jeg har behov for at få en hel masse fra dem.
SletK.h.
Christina
Jeg har ikke læst indlægget på IG. Men jeg tænker ikke sådan.. Jeg ved at jeg giver hvad jeg kan til mine venner og medmennesker og jeg får også noget igen.
SvarSletJeg har dog haft 2 veninder hvor jeg faktisk har valgt at nedbringe kontakten markant netop pga dette emne.
De var rigtig gode til at tage imod og forvente.. men der kom ikke rigtig noget den modsatte vej. Jeg forventer ikke 1-1 men da jeg ligefrem fik en negativ reaktion fordi jeg blev nød til at sige fra, så valgte jeg at sige stop.
Jeg forventer ikke noget af nogen og derfor kan jeg kun blive glædelig overrasket.
og jeg er godt tilfreds og jeg ved at jeg har folk omkring mig som er der for mig.
Interessant kommentar og jeg synes du gjorde det helt rigtige i forhold de to veninder - sådan skal det jo ikke være. Jeg havde engang sådan en veninde - hun ringede sent om aftenen og jeg smed hvad jeg havde i hænderne for at tage hjem og sidde og lytte til hende.....den ene gang efter den anden. Når hun til gengæld havde det godt, hørte jeg ikke så meget fra hende. Efter nogle år blev hun altså nedprioriteret til fordel for andre venskaber hvor der var plads til både det ene og det andet. Forventninger er så vigtige - ikke at vi skal rette ind efter laveste fællesnævner, men man skal måske også nogle gange glæder sig over at man selv har overskud til at give til nogle der måske har knap så meget overskud. Forhåbentlig får man det tilbage igen en dag:-)
SletK.h.
Christina
Jeg synes blogland er flott når det gjelder det med å øse med positive og snille kommentarer. Det er deilig i hverdagen. :)
SvarSletDet synes jeg virkelig også! Søde kommentarer, støtte og opbakning. Jeg er vild med blogland:-)
SletK.h.
Christina
Nej, jeg kender faktisk ikke følelsen, men jeg kender mennesker, der har det sådan! Jeg er ikke på IG og har derfor heller ikke læst indlægget, men jeg synes faktisk, at det er rigtigt, rigtigt vigtigt at favne den person. Måske er det en dum dag - måske er det et evigt livssyn, men uanset hvad, så skal det tages ret seriøst, og alle andre må så give lidt kærlighed igen! Det er vores fælles ansvar som samfund, at alle har det rart det MESTE af tiden.
SvarSletDet er jeg som sådan ikke uenig med dig i, men det jeg vil frem til er netop at det IKKE drejede sig om én person - det drejede sig nærmere om 45 personer, der skrev at sådan var det også for dem - de gav rigtig meget men der var ikke nogle der tænkte på dem. Det er det, jeg mener er trist. Alle kan have en dårlig dag, men i min verden er der langt fra at have en dårlig dag til at man generelt synes at man får langt mindre end man giver. Det kan man godt synes en enkel dag, men når ca. personer skriver det den samme dag, er det jo ikke bare en enkel dag, man oplever verden sådan, og det er det jeg synes er trist.
SletK.h.
Christina
Fedt indlæg! Jeg føler faktisk, at jeg får SÅ meget igen af mine omgivelser - for slet ikke at nævne mine dejlige børn og min mand... Jeg tror på, at ægte kærlighed er den der opstår, når man netop giver af sig selv - uden at forvente noget til gengæld! På en eller anden måde, er det sådan det virker, for når man "tør" gøre det, ja, så oplever jeg i hvert fald, at få tifold igen...
SvarSletØnsker dig en dejlig weekend :-)
Hvor er vi enige Ann-Katrine! Min mand giver også rigtig meget og det at jeg kan mærke at han ikke forventer at få noget igen, gør bare at jeg har endnu mere lyst til at gøre noget for ham:-) 1000 tak for din kommentar og rigtig god weekend.
SletK.h.
Christina
Nu har jeg altså ikke læst alle svar igennem, men... her kommer mit.
SvarSletJeg undres! Jeg kan sagtens møde sorte dage, hvor jeg føler mig alene og forladt, men jeg kan ikke genkende følelsen af at give og ikke få. For mig handler min sorg mest om at føle mig forkert og ikke god nok. At være bange for om andre gider mig eller synes jeg er for meget. Jeg oplever bestemt ikke dig som naiv, men mere taknemlig og heldig. (som du selv skrev for leden)
Mærkeligt som liv og følelser kan forme sig forskelligt.
KH Signe
1000 tak for din kommentar Signe. Jeg kan sagtens genkende mig selv i dig - det dér med at føle sig forkert osv. Generelt er jeg kommet videre, men den dér grimme følelse sidder stadig i mig engang imellem og det er ikke rart, men det handler KUN om mine følelser og ikke om hvordan andre behandler mig.
SletK.h.
Christina
Hej. Du har helt ret. Vi er omgivet af mennesker der rigtigt gerne vil give. Tænker klart det handler om en selv... G
SvarSletMan skal have sig selv når man giver og man skal være modtagelig for at tage imod.... Den gamle med at smiler man til verden...... Den virker jo......
Nyd din dag
Kh jette
Ps... Tænker også at extrovert, introvert har rigtig stor betydning;-)
SvarSletjeg tror du har ret langt hen af vejen - selvfølgelig kan man møde ubehagelige, egoistiske mennesker, men jeg vælger at tro at de fleste godt kan lide at give - sådan har jeg det selv.
SletK.h.
Christina
Jeg tænker om den store genkendende respons kan hænge sammen med at man også løser en del bloggere der ikkemblogger så meget mere fordi der mangler kommentarer... Altså at de føler de giver noget der uden at nogen svarer... Hvis man føler sådan IRL er det trist, men at blogge er vel noget man gør for at dele tanker, kreaprojekter, eller bare for at huske årets gang i familien... At nogen så læser med er da fint, men ind imellem synes jeg der er behov for at man hviler i sig selv. Jeg havde en gang en veninde hvor jeg altid havde dårlig samvittighed over ikke at komme med sødegaver, være opmærksom på den rigtige måde osv osv... Det var anstrengende
SvarSletja, sådan et forhold bliver anstrengende. Jeg har oplevet noget lignende og det endte simpelthen med at den veninde cuttede forbindelsen til mig - hun sagde direkte at hun var skuffet over mig - med andre ord kunne jeg overhovedet ikke leve op til hendes forventninger om hvordan man var en god veninde. Vi har senere fået kontakt, hvor hun nærmest var flov over det - det skyldtes hovedsaglig at hun ikke havde det godt med sig selv og havde faktisk intet med mig at gøre.
SletK.h.
Christina