søndag den 4. august 2013

Giveaway i samarbejde med Stofdillen

Så snupper vi lige endnu en giveaway. Jeg (og mine læsere) er nemlig så heldig, at Stofdillen har sagt ja til at forære mine læsere 5 meter stof (valgfrit imellem de metervarer der koster op til kr. 50 pr. meter).



Reglerne er som følger:

1 lod for fast læser (via bloglovin eller google friend connect).

5 lodder for fast læser og link til giveaway´en med billede på din blog (brug gerne det øverste billede).

Skriv venligst i kommentarfeltet hvor mange lodder du deltager med (1 eller 5), og husk at skrive din mail-adresse, hvis den ikke er tilgængelig for mig andetsteds.

Vinderen trækkes den 18. august ca. kl. 21. (I mellemtiden synes jeg at I skal tjekke Stofdillens netbutik - jeg har selv lige købt 12 meter stof og glæder mig til at få post i næste uge:-).






lørdag den 3. august 2013

Sommerlopper

Vi har haft ferie de sidste tre uger og jeg har derfor haft lidt ekstra tid til at gå i genbrugsbutikker. Jeg er rigtig godt tilfreds med mine fund - det er ikke det hele jeg har fået taget billeder af, men her er et udvalg. "en lille kage"-fadet var selvfølgelig bare helt hvidt da jeg købte det og jeg købte også lidt mere hvidt porcelæn, som jeg kan tegne på.



Jeg har noget med trælegetøj, og så er prisen bare meget sjovere i en genbrugsbutik.



fredag den 2. august 2013

Vinder af CEWE fotobog

Så har jeg trukket en vinder af en CEWE fotobog - som sædvanlig har jeg brugt random.org, men jeg kan ikke få det til at fungere at tage skærmprint.

Vinderen er Marianne Lykke Nielsen. Tillykke til dig Marianne - jeg sender dig en mail i morgen, så vi kan finde ud af resten. Tak til alle jer der deltog - der kommer snart endnu en giveaway på bloggen.

torsdag den 1. august 2013

Undskyld...

....men jeg lover at det er den sidste undertrøjekjole foreløbig:-)  Denne her gamle undertrøje fra Emil har jeg bare altid været vild med og nu hvor muligheden for genbrug eksisterer, måtte den i går trylles om til en kjole - jeg synes den er vildt god til Carla.....og så lyder det bare helt fantastisk når hun siger "hammerhaj":-)

Her lidt billeder af min yndlingspige.




onsdag den 31. juli 2013

Jeg tegner

Jeg har længe haft lyst til at tegne på porcelæn, men det er aldrig blevet til noget. Nu har vi ferie og derfor lidt mere tid, så jeg har købt billig porcelæn i genbrugsbutikkerne og tuscher hos Panduro.

Jeg synes faktisk det var svært at tegne på koppen, og det generer mig at det ikke er helt sort - altså ensartet, når man farver et helt felt. Den næste skal nok bare have noget mønster - så gør det ikke lige så meget at man ikke rammer så præcist:-)

Min lille discount-version af en kagetallerken er jeg til gengæld glad for, og jeg har to mere, der skal tegnes på. Nu håber jeg bare det holder.



tirsdag den 30. juli 2013

Fine fugle

Carla har virkelig brug for flere shorts (synes jeg;-), så jeg fik lige syet disse til hende - de er dejlige luftige, da jeg ikke har sat hverken rib eller elastik forneden - jeg ved ikke om det fungerer godt, men nu prøver vi det.

Ellers sker der ikke så meget kreativt her - tiden bliver ikke brugt ved symaskinen, men sammen med børnene og vi nyder ferien - den bedste sommerferie vi nogensinde har haft.



mandag den 29. juli 2013

Stof fra den anden side af jorden

Jeg har handlet hos søde Mirjam, som bor i New Zealand. Det er anden gang jeg køber stof af hende og IGEN er kvaliteten bare helt i top! Stoffet er så lækkert og det meste ser altså helt nyt ud, og jeg har svært ved at vælge en favorit:-)

Carla skal helt sikkert have en kjole med lyserøde retro-blomster, men resten af stoffet er ikke bestemt til noget specifikt projekt - jeg kunne bare ikke leve uden. 1000 tak for den virkelig gode service Mirjam - det er langt udover hvad man kan forvente, og jeg værdsætter det.