Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag

lørdag den 27. oktober 2012

Perler

Et lille lynhurtigt krea-projekt er det blevet til - et par øreringe af hama-perler...det tog vel ca. 5 minutter, så det kunne godt lige klemmes ind i dagens program.

Den største oplevelse idag var et besøg i stof & stil....jeg tror jeg burde afholde et kursus der hedder "sådan bruger du kr. 2.000 på meget kort tid i stof & stil", hvor jeg kom hjem med en hel del lækkert stof. Den anden "store" oplevelse var da vaskemaskinen afgik ved døden....den blev tjekket i tirsdags af elektriker, som ikke kunne finde nogen fejl (det kostede så kr. 1.100 at få ham til at konstatere det), men idag var den gal igen, så nu bliver den udskiftet.

tirsdag den 16. oktober 2012

Knapper og perler

Idag var så dagen hvor jeg skulle have MASSER af tid til at være kreativ, men syg mand og sygt barn, en vaskemaskine der er stået af lige den dag, hvor man skal vaske sengetøj fordi Emil har kastet op over det hele, har lidt sat en stopper for de kreative projekter. heldigvis har Emil det allerede bedre, men nøj hvor har han haft det dårligt!

Jeg har leget lidt med perler og jeg har også lavet et par øreringe af knapper - de er helt enkle, men jeg er glad for resultatet og skal helt klart eksperimentere mere med det. Inspirationen fik jeg lige her.

Perleprojekterne skuffede....jeg troede det kunne være fint med et låg af perler, men nej...eller det vil sige at jo, det kan det, men så tror jeg at udtrykket skal være mere enkelt - eventuelt bare ensfarvet - f.eks. i en neonfarve. Tændstiksæsken tror jeg er et projekt Emil skal prøve - han kunne garanteret lave noget fint.