Viser opslag med etiketten amagerhylde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten amagerhylde. Vis alle opslag

søndag den 3. juni 2012

Amagerhylde i brug

Det er blevet så fint på Carlas værelse med den amagerhylde, jeg viste frem i et tidligere indlæg, så I skal lige se resultatet efter den er hængt op. Synes det er meget vellykket og håber, jeg snart finder endnu et lille møbel til værelset - evt. en lille kommode eller et lille skab - jeg må vist på tur i genbrugsbutikkerne.



Og denne lille fugl er så fin! Jeg kan huske, jeg legede med den i mine bedsteforældres hjem - heldigvis havde min mor gemt den, og nu bor den hos os.

mandag den 14. maj 2012

Grønt genbrug og retrostof

Så blev jeg færdig med amagerhylden til Carlas værelse. Jeg synes den er blevet rigtig fin og glæder mig til at sætte den op i morgen. Jeg er sikker på at det kommer til at fungere fint, og nu mangler jeg "bare" at male og tapetsere to bogkasser.

Udover det er dukkevognen også blevet malet - den skal have en gang mere, men her kan I se det foreløbige resultat inkl. nyt sengetøj til dukken. Stoffet er igen igen fra Malika og Rosa.

Posten har også været forbi idag....med lækkert stof fra Line med bloggen Xo Ein Ding - jeg har endnu ikke besluttet, hvad det skal bruges til, men jeg skal nok finde på noget.