Her har vi virkelig ikke lavet særlig meget i dag og det har været rigtig dejligt. Man kunne så forestille sig at vi virkelig har hygget os, men jeg synes at der går lige lovlig meget diskussionsklub i den imellem mig og Carla for tiden - hun er simpelthen så strid, at det overrasker mig den ene gang efter den anden.....især fordi det som regel er mig det går udover.
Hun svarer f.eks. kun når det passer hende, nogle dage gør hun også kun hvad der passer hende, og hvis man siger nej til et eller andet hun gerne vil eller vil have, kan hun finde på at stikke i et hyl. Jeg siger til mig selv at det er en fase, en fase, en fase, og samtidig glæder jeg mig trods alt over at vi ikke længere er i den fase, hvor vi kunne bruge timer på at få hende til at sove om aftenen - så kan jeg bedre leve med det andet. Mon ikke det er helt normalt, når man er 2 år???
Udover at diskutere med Carla har jeg lavet lidt øreringe til mig selv i dag, bagt vafler og kanelsnegle, handlet til de næste dag, købe fastelavnskostume til Emil og mønsterpapir til mig (jeg købte ikke andet!) og det blev også til en hurtig tur i Søstrene Grene.
Her nogle billeder af den lille Drama queen iført baggy pants efter eget mønster - jeg synes de fungerer godt til hende.
God lørdag aften til jer.