søndag den 27. juli 2014

Vinder af giveaway

Med en lille sommerferieforsinkelse har jeg trukket en vinder af fotokalenderen.


...Johanne Naldal - tillykke til dig. Nu skal du i gang med at lave en fin kalender. Jeg sender dig en mail.

Tak til jer andre som deltog. Håber I nyder sommeren....og varmen.

lørdag den 26. juli 2014

Racer-skirt

En lille lækker nederdel klippet i fri hånd af virkelig fin jersey med sølvstriber - stoffet er købt hos Stofdepotet.

Nederdelen er rigtig nem at sy - dette er min første og jeg er ikke helt tilfreds med finishen, men jeg ved at Anja er vildt dygtig til disse nederdele og endda har et mønster på bloggen - tjek det lige her. (det vil jeg gøre når jeg skal lave den næste - vi havde ikke internet, da jeg kastede mig over projektet, så derfor blev den første Freestyle).





fredag den 25. juli 2014

Flere shorts

De her er short er SÅ nemme at sy og hvis ellers jeg kunne lokke Carla i dem, kunne I også se hvor fin den model er til hende.....satser på at det lykkes.

Mønstret er mit eget.

Lækkert leo-stof med lidt stræk fra Stofdepotet (forestiller mig en 50´er-kjole til mig selv i det stof).





Rigtig fint jeansstof fra Stofdepotet. Kantbånd er fra Stof & Stil.



torsdag den 24. juli 2014

Små vinger

Jeg synes man ser sådan nogle fine kjoler, bluser og veste i blogland med vinger og det ser både fint ud og så beskytter det også de små skuldre lidt imod solen.

Jeg havde ikke selv noget mønster, men har taget udgangspunkt i minikreas basis-t-shirt, og resultatet er blevet lige som jeg gerne ville have det. Jeg tror jeg skal prøve at lave ærmet lidt større næste gang og med lidt rynk, men denne her version fungerer også fint.

Stoffet er fra Stof & Stil.





onsdag den 23. juli 2014

Sommerbukser af en stofrest

Da Carla var omkring et år syede jeg sengetøj til barnevognen af noget fint blomstret stof fra Stof og Stil. Tilbage lå en rest som nu er brugt til et par sommerbukser - jeg satser jo på at jeg får hende i bukser igen, men lige nu er det kun kjolerne der bruges.

Ribben er ikke helt optimal, men den gule rib jeg havde på hylden passede overhovedet ikke til, så det var en nødløsning.

Bukserne er syet efter minikreas mønster på ballonbukser.



tirsdag den 22. juli 2014

Pillow case dress

Sidste sommer syede jeg tre versioner af pillow case dresses til Carla - egentlig havde jeg glemt alt om dem, men Carla fandt den ene nederst i skuffen forleden og tog den selv på. Jeg syntes den klædte hende rigtig godt, så nu har jeg syet endnu en.

Stoffet er fra Stofdepotet og har ligget på hylderne længe - jeg har det jo med at købe mange meter af gangen uden at vide hvad jeg skal bruge dem til:-)




mandag den 21. juli 2014

Gavmildhed i blogland

Prøv nu lige at se nogle fine gummistøvler jeg har fået forærende! De er godt nok til Carla, men alligevel.....jeg er VILD med dem. Er de ikke bare noget af det fineste? Jeg synes der findes masser af sjove og fine gummistøvler til børn (og voksne - mine er blomstrede), men jeg har aldrig set sådan et par i butikkerne.

Ellen viste for lang tid siden et billede, hvor disse lækre gummistøvler var i brug, og der opstod et akut behov for at eje et sådant par - men det var genbrug (som jeg går meget ind for, men så kunne jeg jo ikke bare købe dem). Men nu var jeg så heldig at Ellens datter er vokset ud af dem, så nu har vi fået lov at arve - 1000 tak fordi du tænkte på mig - de vakte glæde.....både hos mig og hos Carla.




søndag den 20. juli 2014

Mere sol

Her er den første hele sol jeg syede til Carla - hun var dog så begejstret for den at jeg ikke nåede at tage billeder, inden den blev taget i brug, men nu er det lykkedes.

Den lækre gule rib (som ikke passer helt perfekt til kantbåndet) er fra Stof og Stil og det blomstrede stof er fra Stofdepotet.




lørdag den 19. juli 2014

Giveaway i samarbejde med cewe

Da jeg blev spurgt, om jeg ville teste en fotokalender fra cewe, var jeg samtidig så heldig at jeg fik lov at give en af mine læsere en fotokalender. Man kan vælge imellem en familiekalender og en vægkalender.

Kalenderen er nem at lave, kvaliteten er god, og der er hurtig levering.

Her kan I se min version af en familiekalender, men som nævnt i min anmeldelse, er der mange andre muligheder.


Reglerne er som følger: du skal være fast læser via google friend connect eller bloglovin og smide en kommentar på indlægget her - alle deltager med et lod og vinderen trækkes den 26. juli ca. kl. 21. Jeg håber I vil være med.

fredag den 18. juli 2014

Hvordan har du det med din badevægt?

For et par uger siden læste jeg et interessant indlæg på bloggen RikkePrikke. Indlægget opfordrer til at man smider sin badevægt ud (og lader være med at måle sig) og i stedet laver en sundhedsdagbog. Sundhedsdagbogen har fokus, på søvn, fordøjelse, humør osv. men som I nok kan regne ud ikke på vægten. Det jeg allerbedst kan lide ved indlægget er idéen om at sætte sig nogle mål - ikke vægtrelateret, men f.eks. at spise grønt til alle måltider, bevæge sig 4 dage om ugen osv.

Der står mange rigtig fornuftige ting i indlægget, og jeg ved at vi alle har en forskellig tilgang til tingene, men det der overraskede mig ved det, var faktisk kommentarerne både på bloggen og på IG hvor stort set alle bakkede op om at badevægten er noget fanden har skabt og hyldede idéen om at smide den væk.

Har I det lige sådan? Er badevægten et frygteligt monster?

Jeg har efterhånden et rimelig afslappet forhold til min badevægt. Tidligere vejede jeg mig ikke så ofte - måske 5-10 gange på et år, men da jeg i løbet af kort tid sidste år tog 14 kg på, var det pludselig vigtigere for mig at følge med i hvad jeg vejede, og sådan har jeg det stadig.

Min sundhedsdagpbog (hvis jeg havde haft en sådan) ville i hele perioden have set fantastisk ud, for jeg levede på daværende tidspunkt lchf, som fungerer rigtig godt for mig; ingen sukkertrang, masser af grønt, fantastisk søvn....men pga. nedsat stofskifte +14 kg på vægten og for første gang nogensinde et bmi over 25.

En ting, der er lidt komisk, er at mange som sagt hylder idéen om at smide badevægten ud, men samtidig følger jeg en del på IG, som er i gang med at tabe sig, og der hepper og roser vi på livet løs, når de kommer med deres ugentlige opdatering, om hvor meget de nu har tabt.

Hvad mener du?  

Jeg tester.....fotokalender

Jeg er blevet spurgt om jeg vil teste fotokalender for Onlinefotoservice.dk og det har jeg sagt ja tak til.

Noget af det, jeg godt kan lide ved denne kalender, er at man selv vælger hvilken måned, den skal starte - dér hvor jeg tidligere har bestilt kalender, var det standard at kalenderen startede i januar (hvilket også er fint for de fleste vil jeg tro, men når man som jeg ikke har bestilt nogen i starten af året, er det jo rart at den kan starte i august).

Kvaliteten lever 100% op til mine forventninger - billederne er flot gengivet, og der er brugt lækkert papir. På Onlinefotoservice.dk kan I se nogle af de andre formater man kan vælge.

Jeg har valgt dette format, da det giver plads til at vi alle fire har hver vores kolonne at skrive i, og det synes jeg kan være nødvendigt, når der skal holdes styr på åbent hus i SFO, fritidsaktiviteter, forældremøder med mere.

Kalenderen er nem at lave og der er hurtig levering.

Følg med på bloggen hvis du har lyst til at vinde en fotokalender - I morgen starter jeg en giveaway.




 
Og lige lidt bonusinfo - hvis du skal bruge en fotobog, kan jeg også anbefale onlinefotoservice.dk - i onsdags var vi til afslutning i Carlas dagpleje og en del af gaven til dagplejemoderen var en fotobog med billeder af Carla og de andre børn fra de to år vi har været hos hende - billeder fra julearrangementer, fastelavn, lygtetændingsfest med mere. (og jeg vil lige nævne at jeg selv har betalt for mine fotobøger, men derfor kan jeg jo godt komme med en anbefaling:-)).

tirsdag den 15. juli 2014

Hel sol med små dukker

Carla vil kun have tøj på man kan danse i - i min verden kan man danse i det meste, men i Carlas betyder det, at det skal strutte når hun drejer rundt. Derfor er der nærmest kun én kjole der er godkendt, så nu har jeg syet en ny nederdel til hende.

Det er en hel sol syet af stof fra Stofdepotet og kantbånd fra Stof & Stil. Hun er heldigvis vild med den.





mandag den 14. juli 2014

Weekend i det svenske

Forrige weekend kørte vi en tur i sommerhuset i Sverige - vi skulle ordne nogle småting men allermest har vi hygget os.

Der gynges i haven.

Og drikkes sodavand.


Carla med en svensk specialitet.....og endda på Nutella (?!?).


Gæstehytten der hidtil har fungeret som skur, skal snart tapetseres, så den blev tømt for skrammel.


Vi gik tur ved kirken....


...så Emil kunne se nærmere på det fine træ.


Is måtte der til i varmen.


Lidt hygge på terrassen.


Emil køjeseng er et hit, selvom man kun er to år.


Der var også "enkelte" indslag med frække børn.

fredag den 11. juli 2014

Vil I være med til at genbruge?

Sidste år kørte jeg genbrugstema på bloggen i juli, og jeg synes at det var en stor succes og har derfor lyst til at gentage genbrugstemaet.

Har I lyst til at være med? Det er fuldstændig frit hvordan man vil have fokus på genbrug....det kan f.eks være tips til hvad/hvordan man kan genbruge, upcycling af tøj eller møbler, dit bedste genbrugsfund osv.

Jeg starter den 1. august og har fokus på genbrug i 2 uger. Jeg håber der er nogle, der vil være med.