Viser opslag med etiketten Maling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Maling. Vis alle opslag

fredag den 8. juni 2012

Tegning og maling

Emil er for tiden rigtig glad for at tegne  (jeg har også tidligere tegnet en del, men det er efterhånden længe siden) - vi hygger os rigtig godt med det....jeg er vist mere til den slags end at ligge på gulvet og lege med biler. Den med de runde mønstre er inspireret af Søhesten, og den anden er eget påfund. Jeg synes det giver en meget sjov effekt, og jeg skal helt sikkert lege mere med den teknik.

Nu vi var i gang, fandt vi også et par gamle rammer, der trængte til lidt maling og resultatet, ser I her. Den gule skal males om, da den blev lidt for gul efter min mening - jeg ville have at den skulle være grøn, men nu var det jo et fælles projekt, så Emil fik lov til at bestemme, at den skulle være gul - men den skal males lysere gul.



Jeg har købt en skitseblok og håber det kan motivere mig til at komme i gang med at tegne igen - i det mindste kan jeg hygge mig med det, når Emil gerne vil tegne. Her har jeg tegnet min egen hånd - jeg trænger helt sikkert til noget øvelse, så lad os håbe at jeg holder ved.



tirsdag den 5. juni 2012

Noget om huse

Der findes parcelhuse, rækkehuse, sommerhuse, sneglehuse, gearhuse og små træhuse, som man selv kan lave! Lige for tiden er jeg ret pjattet med sidstnævnte.

Det er første forsøg, og jeg kan godt se, at de ikke er helt så skarpe, som dem man kan købe, men jeg synes de er blevet dekorative og det generer mig ikke, at de ikke er malet helt perfekt eller at huset er en smule skævt. Bemærk lige at jeg udvidet den lille by med et enkelt hus med ensidig taghældning.

Hvor er det godt, at man er ansat i et værktøjsfirma, som har det rette udstyr til den slags projekter, og en sød kollega, der gider at styre saven:-)