Jeg vil gerne vinde....

...denne giveaway hos Christina med bloggen MicaMaria - her i huset elsker vi bøger - det gælder både børn og voksne (ah okay - den ene voksen....den anden not so much).

 

Nu vi er ved bøger vil jeg lige anbefale lidt læsning for voksne - Giganternes Fald og Verdens Vinter skrevet af Ken Follett. Giganternes Fald var lidt lang tid om at komme i gang, men Verdens Vinter er god fra første side og jeg er begejstret for begge bøger. Nu skal jeg i gang med en bog af Kate Morton - det plejer også at være en succes.

Sommerferielæsning

Sommerferien er over os og for mig (og mange andre) betyder det lidt ekstra tid til at læse bøger og jeg vil derfor anbefale lidt ferielæsning.

Niceville

Anmeldelse fra Litteratursiden: "Romanen foregår i Mississippi fra 1962-1964 i en tid, hvor forholdet mellem hvide og sorte er ekstremt anspændt.
Aibileen arbejder som hushjælp og overhører en samtale mellem fruen i huset og hendes veninder. De taler om, at sorte tjenestefolk bør have deres eget toilet, så deres sygdomme og bakterier ikke smitter deres hvide arbejdsgivere.
Det er ikke kun Aibileen, der får det dårligt af den samtale. En af fruens veninder, Skeeter Phelan, opsøger Aibileen for at undskylde og stiller det enkle, men farlige spørgsmål: ”Tænker du nogensinde, at du ville ønske, du kunne… ændre det hele?”
Spørgsmålet sætter en lavine af begivenheder i gang. Aibileen og Skeeter begynder et hemmeligt samarbejde om en bog, hvor Aibileen og hendes veninde Minny fortæller om deres mange års erfaringer fra et liv som sort hushjælp hos hvide familier. Der er en mulighed for, at bogen kan blive trykt - men kun hvis de kan overtale andre sorte tjenestepiger til at bryde tavsheden og fortælle sandheden.
'Niceville' er en varm og gribende fortælling. Karaktererne fremstår som virkelige personer af kød og blod, og man er oprigtigt interesseret i, hvordan det går dem.
Romanen foregår i den tid, hvor Martin Luther King holder sin berømte ”I have a dream”-tale, og hvor Ku Klux Klan spreder skræk og rædsel. Bogens fokus er dog lagt på den kvindeverden, der eksisterer mellem de sorte tjenestepiger og deres hvide fruer - på godt og (især) ondt. Det er en rigtig god fortælling, der nok taler mest til kvinder."

Den er jo efterfølgende blevet filmatiseret, så mange af jer har måske set filmen eller læst bogen, da bogen efterhånden er nogle år gammel, men den bog er virkelig værd at læse, så hvis du ikke har læst den, bør du gøre det.

Under en strålende sol

Anmeldelse fra Litteratursiden: "Den rørende, gribende og fængslende beretning om to drenges venskab i Hosseinis første bog "Drageløberen" sidder stadig dybt i mig. Derfor udsatte jeg flere gange at gå i gang med "Under en strålende sol" - man vil jo så nødig blive skuffet. Men efter at have læst bogen, sad jeg tilbage med en (næsten) ligeså rørende, gribende og fængslende beretning om venskabet mellem to kvinder.

Historien udspiller sig i Afghanistan, og Mariam og Laila er bogens hovedpersoner. Mariam er uægte barn af en tjenestepige og husets rige herre. Faderen kommer kun på besøg om torsdagen, men alligevel beundrer hun ham betingelsesløst og ønsker for alt i verden at bo hos ham. Hun forstår ikke moderens modstand, men da drømmen en dag går i opfyldelse, er det for sent – billedet af faderen og hele hendes verden krakelerer, og på ét øjeblik bliver hun voksen og får livet som uægte pigebarn i et mere og mere lukket arabisk land at føle, da faderen gifter hende bort til den ældre skomager Rashid.

Den anden hovedperson Laila er barn af en kærlig og intellektuel vestligt orienteret far og en mor, hvis tanker udelukkende kredser om sønnerne, der er i kamp for landet. Venskabet til barndomsvennen Tariq udvikler sig til et tæt og varmt kærlighedsforhold. Men alting har en ende. Pludselig forsvinder alle Lailas støtter, og Mariams og Lailas veje mødes, idet Rashid forelsker sig i Laila, og hun bliver hans anden hustru.

Efter endnu engang at blive vraget begynder Mariam dog at acceptere Laila, og de forsøger i fællesskab at modstå og bekæmpe ydmygelserne fra ægtemanden. De to kvinder skal så meget igennem, og uden at røbe for meget får Mariam en ægte afslutning på et liv fyldt med uægte begyndelser – og solens stråler når også Laila.

Hosseini fortæller i et nøgternt sprog om det gode og det dårlige i mennesker. Under læsningen kom jeg igennem hele følelsesregistret – sorg, vrede, foragt, afmagt, men også varme, glæde, fryd og begejstring. Til sidst vil jeg blot sige, at hvis du som mig var bidt af ”Drageløberen”, må du ikke gå glip af denne fantastiske fortælling!"

Denne bog er SÅ gribende og jeg skal helt sikkert genlæse den på et tidspunkt.

Skrig under vand

Anmeldelse fra Litteratursiden: "Psykologen Katrine Wraa har arbejdet i England, hvor hun blev uddannet i profilering. Hun har netop mistet sit job, da hun får tilbudt et nyt i Danmark. Den dag hun starter bliver en ung fødselslæge brutalt myrdet, og sagen ser temmelig speget ud. Især fordi alle omtaler den dræbte i et lyserødt skær. Men efterforskningen viser et andet billede af den pæne familiefar.
Katrine kaster sig over sagen sammen med sin nye makker Jens Høgh. De arbejder koncentreret på sagen, men begrænses indimellem af en skeptisk ældre kollega, som synes at Katrines viden er det rene hokus-pokus. Det lader hun sig dog ikke påvirke væsentligt af, da hun har sine egne dæmoner at slås med, selvom hun har haft fred i den tid hun har boet i England, væk fra alle de dårlige minder.
I romanen er der lange passager hvor en, indtil slutningen ukendt person, som gennem livet er udsat for nogle grove overgreb og deraf følgende misvækst. Disse er skrevet i kursiv, og først til sidst forstår man hvorfor. Derefter kan man ikke undre sig over personens karakter og adfærd
Sagen involverer mange personer efterhånden som opklaringen skrider frem, men det underbygger historien på fineste vis, og intet synes overflødigt. Imponerende!
’Skrig under vand’ fik Politikens krimipris. Og bestemt ikke uden grund. Den er meget velskrevet, sproget flyder godt, og det er et rigtig spændende plot forfatterne har bygget op. Der er mange faktuelle informationer i romanen, og de medvirker til at øge spændingen, det er langt fra kedeligt. Også miljø- og personbeskrivelser er helt i top."

Denne krimi læste jeg fornylig og det tog ingen tid fordi den er spændende og nem at læse, så hvis du er til krimi, er dette sikkert noget for dig.

God læselyst:-)

Julegaver

Ja, jeg er lidt langsom og har slet ikke fået vist mine julegaver....jeg har blandt andet fået bøger - en hel del bøger. Da jeg skrev min ønskeseddel, ønskede jeg mig bøger uden at skrive specifikke titler - jeg synes det er rart at blive overrasket, og som regel kan man jo bytte, hvis det er helt galt. Den nederste vandt jeg i mandelgave.

De tre pixi-bøger måtte med hjem (til alle de andre), da vi var ude for at bytte én af bøgerne - den med musene havde jeg selv, da jeg var barn.

Så nu mangler jeg bare noget tid til at læse, men det kommer der helt sikkert i slutningen af januar - lige nu er der dømt arbejdslejr, da jeg har deadline på tre årsregnskaber den 18. januar.

Panserhjerte

Nu har jeg læst Jo Nesbøs Panserhjerte - det var lige mig! Jeg synes, den var rigtig spændende, og jeg havde overhovedet ikke lyst til at lægge den fra mig. Bogen er på over 600 sider, men man kommer faktisk hurtigt igennem den, fordi man liiiiige må læse et par sider mere. Bogen fik 5 ud af 6 stjerner i Poltiken, og jeg synes det er velfortjent.

Politiken skrev blandt andet:

Jo Nesbøs nyester thriller er på alle måder en tung og hæsblæsende lavine – med politimanden Harry Hole i fri dressur i det smukke Oslo og omegn.

Denne gang strækker omegnen sig såmænd helt til Hongkong, hvortil Hole efter tabet af den elskede Rakel og afsløringen af ’Snemanden’ i forrige roman er taget for at gå til i druk, spil og opium.
Men hjemme i Norge finder politiet to kvinder dræbt, begge kvalt bestialsk i eget blod.
Og det mystiske mordvåben er på størrelse med en billardkugle!

Efter sit ganske underfundige frikvarter med den elegante og energiske gavtyveroman ’Headhunter’ er Nesbø tilbage på sporet af sin spirituøse, asociale og skallesmækkende strømer, der både ligner Chandlers Philip Marlowe i kæft og karakter og Ian Rankins John Rebus i statur og sjusser.

Selv med sine rigtig mange sider er ’Panserhjerte’ en søvndræbende spændingsroman, hvor siderne vender sig selv, mens læseren er på nysgerrighedsmaraton.

Nesbø er god til replikker og action, mindre god til det mere psykologiske og følelsesmæssige, hvor det sentimentale og banale gerne tager overhånd og klistrer til.
Så vi taler om gedigen litterær popkunst, hvis kunstneriske kvalitet ligger i en solid balance mellem klicheen og koden, det allerede sete og det uforudsete.

Som gamle Umberto Eco skriver et sted, væmmes vi ved tre klicheer, men lader os henrivende forføre af hundrede, især hvis de hygger sig sammen i konteksten.

Det er tilfældet her i alle tiders thriller, hvor karakterens femte hjerte er klippet ud af popkunstens kulørte glanspapir.

 

 

Mere genbrug

Så er ferien slut og hverdagen er i gang igen....allerede i mandags i sidste uge startede jeg på arbejdet efter ferien og det er nu helt okay, selvom jeg må indrømme at jeg savner at være så meget sammen med familien.

Her er lidt flere genbrugsfund fra ferien. Det blå stof er et juniorbetræk som jeg købte i Sverige (da jeg var nede og hente den hylde, jeg ikke kunne få ud af hovedet - jeg lover I får den at se, når den er blevet malet, men da den står i Sverige, varer det lige lidt). Betrækket er (ret usædvanligt) lavet af jersey.

Det andet betræk er købt i den lokale genbrug herhjemme, og det samme gælder bøgerne. De tre puk-bøger skal bruges til billeder på Carlas værelse inspireret af hende her - min mor har allerede bøgerne stående fra hendes barndom, men jeg nænner ikke at ødelægge dem, så jeg måtte købe nogle ekstra. "Frændeløs" var jeg selv meget begejstret for som barn, så den måtte jeg også have med hjem.

Og mumitrolde er bare altid et hit og så har jeg jo lige købt mumibetræk til Carlas juniordyne, så det kunne ikke passe bedre.

Lucca

Nu er jeg blevet færdig med bogen Lucca - det er virkelig sjældent, at jeg er så lang tid om en bog, og jeg synes egentlig også, at det ødelægger læse-glæden, når en bog deles op i for mange dele. På trods af dette endte jeg med at synes, at det er en okay bog - men i forhold til hvad jeg kan lide, skulle man rimelig langt ind i bogen før den fængede, men derefter blev man grebet og ville gerne vide mere. Jeg kunne godt lide sproget og har derfor planer om at læse mere af Jens Christian Grøndahl.

Så altså ikke en bog i topklasse, men jeg tror det delvis skyldes at jeg læste den over lang tid.

Gode naboer

Vi bor i en lillebitte landsby, og vi er så heldige at være omgivet af søde naboer. En af dem kom forbi forleden - hun var i gang med oprydning og ville høre, om vi ville have lidt legetøj, da hendes barnebarn ikke længere leger med det.

Se lige nogle fine gamle købmandsvarer vi blandt andet fik! Og det gamle røde kasseapparat er virkelig også sødt. Der var en masse andet legetøj - for eksempel et testel i porcelæn og de fine bøger på billedet. Den ene er fra 1966 og de andre fra starten af 70´erne - synes det er nogle fine illustrationer.

Hvor er det dejligt med sådan nogle betænksomme naboer.