fredag den 5. oktober 2012

Netshopping og indlæg nr. 200

Som I ved har jeg travlt for tiden, men nu er jeg kun et par timer fra at være tilbage til nogenlunde normale tilstande - så skal der laves krea!

Lidt shopping er der dog altid tid til, så da jeg alligevel skulle købe lidt basisting hos h&m på nettet, købte jeg også fine prikkede leggings str. 80, strikket grøn hue til Carla og lækker sort kjole til mig med lynlås i ryggen....altid dejligt med endnu en kjole til samlingen. Jeg har desuden fået købt Carlas første sko og støvler, og jeg er altså forarget over at det skal være SÅ dyrt (kr. 1.100 og jeg har altså bare handlet i Skoringen).

 
 
Og så kunne jeg lige se at dette er mit indlæg nummer 200 siden jeg startede bloggen den 8. maj - på den ene side synes jeg tiden er gået så hurtigt - på den anden side synes jeg at jeg har haft bloggen længe, og det føles som om, at jeg kender nogle af jer, selvom vi aldrig har mødtes. Under alle omstændigheder har blogland på så kort tid givet mig en masse - jeg elsker inspirationen fra jer andre, jeres opmuntrende kommentarer og jeres gode råd, så mange tak til jer, som er så søde at følge mig....håber I bliver hængende lidt endnu:-)
 
Et lille tilbageblik.
 
 
 



torsdag den 4. oktober 2012

Lilla leopard in action

Som tidligere lovet, får I nu de lilla haremsbukser at se in action. Jeg synes modellen fungerer rigtig godt til Carla og overvejer at prøve at sy dem i lidt kraftigere stof, så de egner sig bedre til vinterbrug.


Og ENDELIG har jeg fået købt mærker til at sy på mine ting, men jeg er ikke sådan helt vildt begejstret - mærkerne er fine, men Carla og krudtuglen er altså for langt:-)  Jeg lurede ellers på en anden blog (jeg kan ikke huske navnet) hvor mærket også var langt....sad dét og talte om mit var længere, og det var det ikke, men jeg synes i mit tilfælde at det ser fjollet ud med sådan nogle lange mærker.
 

onsdag den 3. oktober 2012

Når Emil er kreativ

indtil videre står den stadig på masser af arbejde, men idag har jeg da lige nået at læse lidt blogs - ah, dejligt at følge lidt med, og i weekenden skal jeg sidde ved symaskinen!

Nu hvor jeg ikke selv har tid til at være kreativ, så nyder jeg ekstra meget at min dejlige Emil sidder og klipper og klistrer - forleden lavede han disse papirmus med perle som næse - han virker meget koncentreret imens, og han har lovet at lære mig, hvordan man gør;-)

Udover det har han også lavet et armbånd (jeg har sagt at jeg ønsker mig sådan et til min fødselsdag, men som han siger, er det jo ikke sikkert at jeg får det).

Desuden billede af en robot Emil og jeg har lavet af toiletruller og emballage, og et lille udpluk af vores hjemmelavede zoologiske have....bemærk lige hegnet, hvor stregerne bliver kortere og kortere - Emils tålmodighed var opbrugt!




tirsdag den 2. oktober 2012

Mormorsmæk

Nu troede jeg lige at vi slap for at have et barn der savler, men hold nu op hvor mundvandet render på lille Carla for tiden.

For lang tid siden købte jeg et mønster i Stof & Stil på hagesmæk og savlesmæk....ingen af dem har jeg afprøvet - før nu - et stk. savlesmæk i mormorstof (ja, det synes jeg det ligner) med fleece på bagsiden. Tror jeg skal lave den næste lidt større, da Carlas buttede hals kun lige kan være der:-). Og så ville det altså have set bedre ud, hvis den var syet med overlocker, men sådan en ejer jeg ikke.

Smækken passer til disse bukser. Det var simpelthen hvad jeg lige havde af kreatid - i morgen er min deadline, så der skal liiiige knokles igennem et par dage mere og så håber jeg til gengæld at jeg får mulighed for at producere lidt i weekenden.

mandag den 1. oktober 2012

Carla

Så kom der post til mig fra Jette og se lige hvor smukt det er! Da jeg havde set noget af det Jette kan lave, måtte jeg selvfølgelig også eje nogle fine bogstaver, og hvor er jeg bare glad for den beslutning, for det ser helt fantastisk ud og jeg er især meget begejstret for det fine tapet.

1000 tak Jette - jeg er vild med det! Lige nu står "Carla" til pynt på en af bogkasserne, men jeg tror det kommer op på væggen på et tidspunkt.





søndag den 30. september 2012

Lidt genbrugsguld og en fin bøjle

I weekenden var jeg som nævnt alene hjemme med ungerne, men heldigvis kan Emil, ligesom jeg, godt lide en tur i genbrugsbutikken, så efter en hurtig tur på biblioteket, fik vi shoppet lidt i den lokale genbrug - Emil fandt en del legetøj og købte også et fint smykkeskrin til Carla - er han ikke kær?!

Det var også lidt til mig; en gul dug, to dynebetræk ot en pudebetræk. Jeg forestiller mig at det med de små brune blomster bl.a. skal bruges som foer i bukser til Carla. Den gule dug er ret kraftig, men jeg vil forsøge at bruge den til en kjole eller nederdel til Carla.




Og se så hvad min søde mor havde købt til mig i Tiger-butikken; en fin bøjle beklædt med perler. Jeg synes den er rigtig sød.

lørdag den 29. september 2012

Tjek lige denne giveaway

Se hvad jeg lige var ved at misse, fordi jeg får brugt alt for lidt tid på at blogge! Man kan vinde lækre hårprodukter, og sådan noget kan man ikke få for meget af.

I kan stadig nå det, så tjek Kathrines blog:-)