torsdag den 7. februar 2013

G for Gaver

Jeg er hoppet med på bølgen med forbrugsfri februar. Nu er der gået en uge og jeg må sige at det går over al forventning.....man må jo gerne købe NØDVENDIGE ting og jeg havde lovet Emil en ny hovedpude og den blev altså købt, hvilket jeg mener må være inden for rammerne. Der var bare lige den lille detalje at man sparede over kr. 100 på nummer to hovedpude, hvis man købte to - altså....så ville det jo have været dumt kun at købe én, så jeg købte en ekstra hovedpude som ikke kommer i kategorien nødvendig. Men det er det eneste jeg har købt i februar!

Til gengæld har jeg fået en del gaver de sidste par uger! Eller VI har fået gaver.....og det er jo en fantastisk måde at få nyt på uden at bruge en krone.



Masser af fine børnebøger fra min kusines forældre - deres børnebørn er blevet for store til at læse dem.


Rigtig fint drejefad i træ og røgfarvet glas. Min kusines forældre fik det i bryllupsgave for mange år siden, men bruger det ikke, så nu var jeg heldig at få det.


Lækker væv fra 70´erne, som jeg har fået af min søde kollega.


Den sødeste trøje til Carla fra min svigermor (vi fik også hue, bukser og bluse....bare fordi).


Bøger fra svigermor til børnene og mig.


Masser af symønstre fra min kusines mor. Jeg fik desuden en masse mapper med tips og syvejledninger.....burde nok nærlæse afsnittet om jersey;-)

Er vi ikke bare forkælede?

Dagens stof (som jeg glemte i første omgang): G for Giraf





14 kommentarer:

  1. Sikke en gaveregn. Hvor er det dejligt at der er nogen der tænker på jer : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg værdsætter det virkelig også.
      K.h.
      Christina

      Slet
  2. Sikke en masse flotte gaver i har fået - især alle de børnebøger :-D
    Kh Sabrina

    SvarSlet
    Svar
    1. Dem er jeg også ekstra glad for - de er så fine.
      K.h.
      Christina

      Slet
  3. Wow, sikke mange gaver - og vildt vildt mange børnebøger! Børnebøger kan man slet ikke få nok af :-) og selvom vi har en hyggelig tradition med at tage på biblioteket en gang hver uge og låne 10 nye bøger (og aflevere de 10 fra sidste uge), så er der altså bare noget dejligt ved at EJE :-)

    Jeg er i øvrigt også hoppet lidt forsinket med på forbrugsfri februar. Nåede lige at købe lidt udsalgsvarer på nettet i starten af måneden inden jeg meldte mig til ;-) Smart! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi - så er du også bedre rustet til forbrugsfri februar:-) God tradition med biblioteket.
      K.h.
      Christina

      Slet
  4. Sikke en fed ide med forbrugsfri februar. Det har jeg slet ikke hørt om!
    Og så tror jeg da lige at Bjørn gerne vil hjem til jer at lege med alle de gode bøger : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Bøger er bare et hit hos os - både hos børn og voksne. Jeg synes det er en god idag at prøve at spare lidt - indtil videre går det godt.
      K.h.
      Christina

      Slet
  5. Så flott å få så mye fint - heldige dere :) God idé å ikke shoppe på en måned :)

    SvarSlet
  6. Ikke dårligt med sådan en gaveregn

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig dejligt at blive forkælet og så helt uden anledning.
      K.h.
      Christina

      Slet
  7. Svar
    1. Ja, det synes jeg også - Carla er begyndt at kunne sidde stille længe nok til at vi kan læse lidt - det er SÅ hyggeligt.
      K.h.
      Christina

      Slet