tirsdag den 3. juni 2014

To da - ta da: leggings

Så er vi i gang, og allerede nu kan jeg bare mærke, at jeg nok skal nå alle 20 ting (det skader ikke at være optimist - har I f.eks. set Lindas to do-liste lige her? - jeg glæder mig til at se alle de lækre projekter).

I søndags havde jeg et par timer ved symaskinen - jeg trængte til at stresse af og tænke på andet end arbejde, og det bedste er bare at lave noget kreativt. Der blev klippet en del projekter, og i dag har jeg fået færdiggjort det første: leggings i turkis jersey til Carla.

Ja, de er kedelige, men vi mangler altså noget tøj der kan mixes på kryds og tværs. Jeg er vild med alt det mønstrede, jeg har syet, men det passer bare ikke så godt sammen, så det må jeg gøre noget ved - af samme årsag bliver mine syprojekter måske ikke så interessante, men det går nok.

Stoffet er en billig stofrest fra Stof & Stil, og mønstret har jeg fået af en sød blogger - endnu engang tak:-) Nu jeg nævner Ellen Kathrine, så tjek lige denne fine kjole.




I sidste uge fik jeg desuden syet denne lille fløjsnederdel i str. 74. Lækker babyfløjl fra Stofdepotet.



11 kommentarer:

  1. Dejlige blå legging! De kan gå til alt. Jeg er hoppet med på din udfordring, og jeg håber meget på at blive færdig med det hele (ok, det er nok at tage munden for fuld...)
    Kh.
    Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt at du vil være med og pyt med om man når det hele:-)
      K.h.
      Christina

      Slet
  2. Leggings kan man altid bruge - jeg er også hoppet med på din udfordring. Jeg håber, jeg kan holde, hvad jeg lover..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih hvor er det dejligt at du også vil være med - jo flere jo bedre:-)
      K.h.
      Christina

      Slet
  3. Tak for linket :-) Godt at se at du får brugt mønsteret :-) og skønt at du lige fandt tid til syningen! God pinse til dig lige om lidt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg helt sikkert - der er klippet et par mere og jeg har planer om flere.
      K.h.
      Christina

      Slet
  4. Kan godt kende det der med at der også skal være noget ensfarvet/neutralt til at få alt det andet til at hænge sammen ;o) og sikke en lækker farve de leggings har.
    Rigtig god Pinse. Jeg er sikker på at du kommer til at nye den sammen med familien ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro at jeg nød det:-) Ja, noget må der gøres mht. Carlas tøj for hun er nogle dage liiiige spraglet nok til min smag.
      K.h.
      Christina

      Slet
  5. Er helt vild med den nederdel, hvor er den altså bare fin... det stof må jeg ha' fingre i til min lille niece på 4 mdr. :)

    Mvh. Anja N

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:-) Ja, stoffet er rigtig fint. Hvis Stofdepotet ikke har mere, kan jeg lige tjekke om jeg har en rest. Det er nok begrænset hvor meget du skal bruge til en niece på 4 mdr:-)
      K.h.
      Christina

      Slet
    2. Hihi... ja, det kan ikke være meget til sådan en lille en ;) Hvor er det sødt af dig! Jeg har kigget derinde, men synes ikke jeg kunne finde det, kan du huske hvor du fandt det - under "fløjl"?

      Mvh. Anja

      Slet